Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Funktionsleder til Børne- og ungdomspsykiatri Sydjylland, ambulatoriet Aabenraa.

Vil du lede dygtige og engagerede medarbejdere i en organisation med høje standarder? Vi søger en funktionsleder til ambulatoriet i Børne- og ungdomspsykiatrien i Aabenraa til den 1. juli 2019 eller efter aftale. 
 
Du kan være med til at sætte dit præg på et ambulatorium, hvor der sker forandringer. Du bliver en del af et team bestående af funktionsleder for ambulatorier, dag-og døgnafsnit, faglige ledere samt afdelingsledelsen. 
 
Som funktionsleder for ambulatoriet vil du få personaleansvar for 67 medarbejdere. Der er tæt samarbejde mellem alle faggrupper om de opgaver, der skal løses for få det optimale patientforløb og for at sikre overholdelse af kvalitets- og driftsmål. Som funktionsleder er du med til at sætte retningen, og sikre at krav til aktivitet, ventetider og kvalitet overholdes, at ressourcerne udnyttes optimalt, således at medarbejdernes kerneopgave prioriteres og at gældende regler, retningslinjer og instrukser overholdes. 
 
Vi forventer: 
  • At du eksempelvis er uddannet sygeplejerske eller har anden relevant uddannelse, gerne med erfaring fra psykiatrien 
  • At du har ledelseserfaring og eller evner til at udvikle dig i den retning. 
  • At du har stærke kommunikative evner i skrift og tale og lægger vægt på at skabe gode samarbejdsrelationer, internt som eksternt.  
  • Har gode samarbejdsevner og vil indgå i et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde med funktionslederne, specialansvarlige overlæger og afdelingsledelsen for i fællesskab at nå sygehusets mål. 
  • At du arbejder i henhold til den Syddanske Forbedringsmodel 
  • At du er synlig og handlekraftig og tager ansvar. 
  • At du ser udviklingspotentialer og formår at tilrettelægge, organisere og følge projekter og nye tiltag til dørs. 
  • At du kan navigere i en travl hverdag med mange bolde i luften – og kan strukturere arbejdsgange, så boldene bliver grebet. 
  • At du evner at motivere medarbejdere, at uddelegere opgaver og ansvar på en tydelig måde – og følge op. 
  • Har kerneopgaven i fokus og sikrer at ambulatoriet bidrager med udvikling af denne – især det gode patientforløb. 
 
Vi tilbyder dig: 
  • At blive en del af en afdeling, hvor patient- og forældreinddragelse, godt kollegialt samarbejde og faglig dygtighed er i fokus. 
  • En spændende arbejdsplads i udvikling på tre matrikler – og med opbygning af fælles kultur. 
  • Sparring i den tværfaglige ledergruppe. 
  • Sparring på ledelse. 
  • En medarbejdergruppe på 67 kompetente og engagerede medarbejdere. 
  • Mulighed for ledelsesfaglig udvikling. 
  • Varierende opgaver som du i høj grad får mulighed for at præge. 
 
Om afdelingen: 
Børne- og ungdomspsykiatri Sydjylland varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Sydjylland. Afdelingen har ca. 300 ansatte. Afdelingen fusionerede den 1. januar 2017 og er fordelt på tre matrikler i Aabenraa, Vejle, Esbjerg. Afdelingen har ambulante funktioner på alle matrikler og døgnafsnit i Aabenraa og Esbjerg.  
 
Den overordnede ledelse for de tre matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Den daglige ledelse udøves i en matrixorganisation med funktionsledere ift. personaleansvar og specialeansvarlige overlæger ift. det faglige udviklingsansvar, der i et forpligtende samarbejde understøtter medarbejderne i løsningen af kerneopgaven. 
 
Ansøgningsfrist: 
Ansøgningsfristen er den 22. juni 2019. 
 
Ansættelsessamtaler: 
Forventes afholdt den 29. juni. Tiltrædelse den 1. juli eller efter aftale.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår: 
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den respektive faglige organisation og Danske Regioner. 
 
Har du spørgsmål: 
Er du velkommen til at kontakte Yvonne Reinholdt, oversygeplejerske på tlf. nr. 99 44 73 01 eller Klaus Müller-Nielsen, ledende overlæge på tlf. nr. 99 44 65 02 
 
Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark, og vil du se hvad Aabenraa kan byde på, så kan du følge linket her: Besøg Aabenraa.
 
 
Vi glæder os at høre fra dig! 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Kara Rygaard
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    207059
  • Quick-nr.
    365192
  • Indrykningsdato
    22-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Kara Rygaard
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    207059
  • Quick-nr.
    365192
  • Indrykningsdato
    22-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.