Region Midtjylland

Lever-, Mave- og Tarmsygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Leder for sekretærgruppen ved Lever-, Mave- og Tarmsygdomme

Kan du lede med gennemslagskraft på en nærværende, omsorgsfuld og troværdig måde, så er du måske den nye leder af vores ansvarsbevidste og kompetente sekretærgruppe. 

Stillingen som ledende sekretær ved Lever-, Mave- og Tarmsygdomme er ledig til besættelse med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen opslås,  da vores tidligere leder efter seks år i stillingen har valgt at søge nye udfordringer.

Du vil som leder af sekretærgruppen få ansvaret for den daglige ledelse og fortsatte udvikling af en faglig meget kompetent og stærkt engageret personalegruppe bestående af 15 sekretærer med forskellig baggrund. Sekretærgruppen er kendetegnet ved at være stabile, kompetente, ansvarsbevidste og selvstændige. Desuden er det en gruppe med arbejdsglæde og humor.

Som leder vil du indgå ledergruppen og være i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og de øvrige ledere i afdelingen. Det forventes, at du kan bidrage til den fortsatte udvikling af egen personalegruppe og afdelingen som helhed, til gavn for både patienter og personale.


Vi tilbyder et interessant lederjob i en afdeling, der
  • er anerkendt for høj kvalitet i vores behandling af patienter med hepatologiske og gastroenterologiske sygdomme på hoved-, regions- og højtspecialiseret funktionsniveau
  • har et godt ry som uddannelsessted i alle faggrupper
  • har et levende forskningsmiljø
  • har et godt arbejdsmiljø
  • har en ledergruppe og et MED-udvalg, der aktivt bakker op om ambitionerne
  • har medarbejdere, som er optaget af det gode patientforløb
  • præges af venlig omgangsform og godt humør

Vi forestiller os, at du kan have en baggrund som lægesekretær, men anden relevant baggrund er også mulig.

Dine opgaver og ansvarsområder omfatter blandt andet
  • den daglige ledelse af sekretærgruppen
  • sikring af trivsel og et godt arbejdsmiljø for personalet
  • i samarbejde med den enkelte medarbejder, at planlægge kompetenceudvikling samt videreudvikling af et godt læringsmiljø for sekretærer og elever
  • at indgå i et tværfagligt samarbejde med henblik på at sikre udviklingen af gode patientforløb
  • at sikre en hensigtsmæssig arbejdsplanlægning og ressourceudnyttelse

Du skal sikre at afdelingen lever op til de mål og forventninger, der stilles til afdelingen og til sekretærgruppen. Herunder sikre journalskrivning, servicemål for epikriser, korrekt registrering af ydelser, kræft- og andre patientrelaterede registreringer

Derudover vil du, afhængig af dine kompetencer og interesser, have mulighed for at udvikle funktionen, så du bidrager mest muligt til den fortsatte udvikling i afdelingen.

Vi søger en leder, som
  • kan dokumentere ledelseskompetencer.
  • kan lede med gennemslagskraft på en nærværende, omsorgsfuld og troværdig måde
  • har lyst til at lede i et miljø præget af forandring og mangeartede krav til produktivitet, faglig kvalitet og udvikling
  • trives med tværfagligt samarbejde
  • er en god kommunikator
  • kan tage beslutninger og indgå i strategisk planlægning og ledelse
  • har indsigt i arbejdet som lægesekretær eller lyst til at sætte sig ind i det

Hvem er vi?
Afdelingen blev stiftet i 1992 og er en af Danmarks yngste medicinske afdelinger. Afdelingen er specialeafdeling i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi og er flere gange blevet kåret til Danmarks bedste indenfor specialet. I henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan er vi den afdeling i Danmark, der har flest højtspecialiserede funktioner indenfor hepatologi og gastroenterologi. Siden 2018 har afdelingen været en del af Aarhus Universitetshospital i Skejby, der nu er en af Skandinaviens største med cirka 10.000 ansatte.

Afdelingen har som mål at drive forskningsbaseret indsats mod sygdom. Som ansatte er vi samlet i ambitionen om, at hver enkelt patient skal have den bedste behandling på dette grundlag. Der er en høj forskningsaktivitet, som tager udgangspunkt i vores patienters problemstillinger, og som derfor præger afdelingens hverdag.

Aktiviteten stiger år for år, og nye opgaver tages ind, når det er nødvendigt og muligt. Det betyder, at afdelingen har en førende position indenfor specialet, men det stiller også store krav til organisering af arbejdet, så opgaverne bliver løst af engagerede medarbejdere i alle faggrupper, som kan bevare overblikket og arbejdsglæden.

Flere informationer 
Hvis du vil vide mere, så besøg vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om afdelingen. Du kan også læse en mere fyldestgørende funktionsbeskrivelse, der løbende vil blive tilpasset udviklingen af din rolle.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

Ansættelse pr. 1. juni 2019 eller efter aftale.  Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. april 2019.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Malene Møller Staal
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    17029
  • Quick-nr.
    365341
  • Indrykningsdato
    28-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Malene Møller Staal
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    17029
  • Quick-nr.
    365341
  • Indrykningsdato
    28-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.