Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Afdelingssygeplejerske med skabertrang til Neurologisk sengeafsnit, Slagelse Sygehus

 

Har du lyst til at være med til at opbygge et moderne neurologisk sengeafsnit? Har du mod på at lede og gå forrest?

På Slagelse Sygehus er vi i skaberhumør. Vi ønsker at opbygge et moderne neurologisk sengeafsnit, som både har patienter og medarbejdere i centrum. Vores fokus er på strukturerede patientforløb, hvor medarbejdernes høje faglighed og erfaring inddrages i udviklingen af specialet – og vi har brug for dig til at gå i front.

Neurologisk sengeafsnit har brug for en afdelingssygeplejerske, der med stor vilje og gejst, vil opbygge et moderne afsnit.
Vi har brug for en afdelingssygeplejerske, der ikke er bange for at sætte retning og være rammesættende.

Ledelse er det afgørende for denne stilling og erfaring med ledelse prioriteres højere end det faglige kendskab til specialet. Du skal blot have lysten og viljen til ledelse.
Vi søger en afdelingssygeplejerske, der brænder for ledelse og som i samarbejde med personalet i afdelingen, vil være med til at skabe en attraktiv og udviklende kultur.
Fra afdelingsledelsen vil du opleve stor opbakning og få stor frihed i dit ledelsesrum.

 

Kan du kende dig selv i følgende
Neurologisk sengeafsnit står over for en forandringsproces, hvor dine primære opgaver vil være personaleledelse og facilitering af processer under udviklingen af specialet. Vi har derfor brug for en karakterstærk leder, der forstår, at få sine medarbejdere med i den rigtige retning. En synlig og nærværende leder der sammen med medarbejderne kan sætte rammerne for det daglige arbejde og tydeligt kan kommunikere til personalet, hvilken retning der arbejdes imod. En leder der tager hånd om afsnittet, og til en hver tid kan præsentere et afsnit med et godt arbejdsmiljø og gode patientforløb.
Du skal desuden have mod på at facilitere forandrings- og udviklingsprocesser i form af ugentlige tavlemøder.

 

Vores afdeling
Neurologisk sengeafsnit i Slagelse er en del af Medicin 3, som består af det neurologiske og geriatriske speciale. Fagligt er specialerne opdelt, men samarbejdet er hele tiden i højsædet.
Neurologisk afdeling undersøger og behandler hjerne- og nervesygdomme. I sengeafsnittet er patientgruppen overvejende apopleksi patienter i fase II, som modtages fra Sjællands Universitetshospital efter den akutte fase. Det neurologiske sengeafsnit arbejder med strukturerede patientforløb med det mål at skabe værdi for patienten. Afsnittet lægger vægt på høj kvalitet i sygeplejen, og personalets høje faglighed og erfaring inddrages kontinuerligt for at udvikle specialet.

 

Vi arbejder på tværs
Ledelsesgrundlaget for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse bygger på et tværfagligt samarbejde. På tværs af specialerne arbejder vi hele tiden på at optimere patientforløb. Vi ser sygehuset, som en helhed og det er derfor vigtigt, at du prioriterer tværfagligt samarbejde højt. Du vil desuden indgå i en gruppe af afdelingssygeplejersker, som har et stærkt samarbejde omkring ledelse og alle de medicinske specialer.
I det daglige er der et tæt samarbejde i de tværfaglige teams bestående af plejepersonale, læger, fysio- og ergoterapeuter, logopæd og neuropsykologer.
Vi ønsker os derfor en afdelingssygeplejerske, som vil være med til at udvikle det neurologiske sengeafsnit, og som vokser af at arbejde tværfagligt.

 

Opbygning af nyt sengeafsnit
Du vil blive afdelingssygeplejerske for et sengeafsnit, der skal opbygges fra de nuværende 8 senge til at kunne håndtere neurologiske patienter i 16-20 senge. Der vil være god sparring og netværk med de øvrige afdelingssygeplejersker i afdelingen. Til september flytter afsnittet fysisk til et selvstændigt sengeafsnit i det nybyggede hus. I løbet af den kommende tid vil du blandt andet skulle være med til at

  • Rekruttere nyt plejepersonale
  • Fastholde eksisterende personale
  • Gradvis udvidelse af sengeantallet i takt med rekruttering
  • Opbygge en faglig stolt kultur og et godt omdømme

 

Skræddersyet til dig
Du vil få et skræddersyet introduktionsprogram, som matcher dig. Du vil desuden blive tilbudt en mentorordning for afdelingssygeplejersker og muligheden for at deltage i netværk for ledere. Du vil få den unikke mulighed at være med til at opbygge dit eget afsnit og sætte dit præg på fremtidens neurologiske afsnit på Slagelse Sygehus.

 

Kom på besøg og hør mere om os
Når du nu er blevet nysgerrig på vores skaberhumør i afdelingen, så er du mere end velkommen til at komme forbi. Vi byder på en kop kaffe, så du kan se afdelingen og høre mere om os – og vi om dig. Kontakt konstitueret ledende oversygeplejerske Anne Sofie Malmberg, anmm@regionsjaelland.dk og tlf.: 2960 6194 for en nærmere aftale eller hvis du blot har spørgsmål til stillingen.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og vi ser gerne vores samarbejde starte 01.06.19.

 

Samtaler afholdes i uge 17.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Anne Malmberg
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    006007
  • Quick-nr.
    365818
  • Indrykningsdato
    05-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Anne Malmberg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    006007
  • Quick-nr.
    365818
  • Indrykningsdato
    05-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.