Region Syddanmark

Region Syddanmark

Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N

Drømmer du om en sundhedsadministrativ karriere i hospitalsverdenen? Psykiatrisk Afdeling Esbjerg søger lægesekretærelever

I dag er lægesekretæren en vigtig samarbejdspartner for det tværfaglige og alle sundhedsadministrative personaler. De sundhedsadministrative opgaver består primært af journalskrivning, telefonhenvendelser, booking af tider, planlægning, behandling af henvisninger, patientforløb, registrering, informationssøgning, datatræk, receptionsfunktion, mødekoordinering, skrivning af referater, it-systemer, kommunikation og administrative funktioner på en psykiatrisk afdeling.  
 
Som lægesekretærelev bliver du en vigtig brik i at løse kerneopgaven i samarbejde med de øvrige faggrupper i forhold til at sikre kvalitet og sammenhæng. Lægesekretæreleven spiller en betydelig rolle i kraft af sin uddannelse, som giver en række særlige kompetencer inden for patientadministration, økonomi, kommunikation, information, personaleadministration, kvalitetssikring, it og koordination.  
 
Uddannelsen 
Uddannelsen varer to år og omfatter både teori og praktik.  
Den praktiske del af uddannelsen vil finde sted i voksenpsykiatrien på forskellige matrikler i henholdsvis Esbjerg, Varde og Brørup, hvor de forskellige afsnit og ambulatorier i psykiatrien er beliggende. Vi er en stor arbejdsplads, hvilket giver indblik i mange forskellige afsnit og kulturer, og du vil have praktikophold a 4-6 måneders varighed på 3-4 forskellige afsnit. Du vil blive tilknyttet en elevvejleder, som i samarbejde med sekretariatslederen og dig vil styre dig igennem uddannelsen. 
Arbejdstiderne vil være skiftende i tidsrummet fra kl. 7-21 med mulighed for at afprøve weekendvagter.
 
Igennem uddannelsen arbejdes der tværfagligt for at sikre en god oplevelse for patienterne og deres pårørende.
 
Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Business College Syd, Mommark Handelskostskole, hvor undervisningen vil indeholde fag som anatomi og fysiologi, sygdomslære, kommunikation, arbejdspsykologi, it og projektstyring. På skolen lægges der vægt på tværfaglighed og en projektorienteret arbejdsform. Dine skoleophold vil være a to ugers varighed, hvor du bor på skolen i et spændende studiemiljø. 
 
Vi vægter høj kvalitet i lægesekretæruddannelsen, og arbejder målrettet med dette via samarbejde og dialog mellem elevvejledere og sekretariatsleder. Vi har en klar plan for evalueringer og sikrer, med løbende evaluering og samtaler, at de stillede praktikmål opnås. 
 
Dine opgaver vil være afvekslende, til tider med egne ansvarsområder, og du vil højst sandsynligt gennemgå en spændende, personlig udvikling.  
 
Uddannelsen afsluttes med en fagprøve og eksamen. 
 
Vi forventer, at du: 
  • Kan tage et ansvar for egen læring  
  • Kan fokusere og arbejde struktureret 
  • Er en teamplayer, selvstændig og fyldt med positiv energi  
  • Er imødekommende, serviceminded, har empati og en god situationsfornemmelse  
  • Har lyst til at yde en god service overfor patienter og samarbejdspartnere  
  • Kan samarbejde og kommunikere  
  • Er god til at arbejde med flere ting samtidig, planlægge og koordinere  
  • Er robust, udadvendt og fleksibel  
  • Kan skrive blindskrift (10-fingersystem)  
  • Kan arbejde med it-systemer svarende til niveau C  
  • Kan stave og formulere dig i skrift svarende til dansk niveau C  
  • Er mødestabil og fleksibel i forhold til at arbejde på flere matrikler  
  • Kan tale og skrive engelsk svarende til niveau D 

Faglige kvalifikationer og betingelser: 

Du skal inden 1. september 2019 have bestået en af følgende uddannelser: 
  • Et grundforløb (HG2, HGV, HGS eller EUX) fra en handelsskole, der giver adgang til kontoruddannelsen med specialet lægesekretær eller 
  • En gymnasial baggrund (STX, HF, HTX eller HHX) som er suppleret med et EUD-forløb. Med HHX skal der gennemføres et fem ugers grundforløb og STX, HTX eller HF et 10 ugers grundforløb for at opnå adgang til kontoruddannelse med specialer
 
Uanset baggrund kræves: 
  • Dansk retstavning/-skrivning: 7 (7-skala) eller 8 (13-skala)
 
Vedrørende adgangskrav og varighed kan du læse yderligere her:  
 
Alle henvendelser vedrørende tvivl om adgangskrav skal rettes til uddannelseskonsulenterne på handelsskolerne.    
 
Løn og ansættelse: 
Der er tre måneders prøvetid. 
Du får elevløn under uddannelsen.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.  
 
Yderligere information 
Du kan læse yderligere om uddannelsen på www.dl-hk.dk og om Business College Syd på http://www.bcsyd.dk/merkantilt-hovedforloeb/kontoruddannelser/medicarelaegesekretaer.html
 
Har du yderligere spørgsmål om jobbet som lægesekretærelev, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Else Marie Borup, tlf. 9944 6761 eller på mail: Else.Marie.Borup@rsyd.dk 
 
Du bedes sammen med din ansøgning vedhæfte CV samt kopi af alle eksamenspapirer og folkeskolens afgangsbevis.  
 
Ansøgningsfristen er fredag den 3. maj 2019, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20, 21 og 22 eller efter aftale, hvor du også indgår i en skriveprøve. Er du forhindret pga. eksamen, bedes dette angivet i ansøgningen. 
 
Søg stillingen på linket herunder
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lene Lynghede
  • Adresse
    Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    207050
  • Quick-nr.
    365929
  • Indrykningsdato
    09-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Adresse
    Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
  • Kontaktperson
    Lene Lynghede
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    207050
  • Quick-nr.
    365929
  • Indrykningsdato
    09-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.