Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Læger søges til ny klinik for almen medicin i Region Midtjylland

Vægter I faglighed, innovation, nye former for patientforløb i almen praksis og fleksibilitet i arbejdet højt, så har vi attraktive stillinger i vores nyoprettede klinik til jer.
 
Klinik for almen medicin i Lemvig er nytænkning beliggende ved den naturskønne Limfjord i nyindrettede lokaler på byens hospital.

Klinikken drives af Hospitalsenheden Vest. I skal koncentrere jer om at møde, vejlede og behandle klinikkens godt 6.900 patienter. Administration, drift og vikarer til feriedækning - det ordner vi!

I skal heller ikke i banken for at investere i en ny praksis, og er der brug for hjælp til at finde bolig i bykernen eller i fredelige omgivelser langs fjorden, så hjælper vi med at finde en løsning.

I skal blot være indstillet på at fungere sammen med kolleger i et team, hvori der også indgår sundhedsfaglige støttefunktioner.

Udviklingen og etableringen af klinikken er med opstart 1.9. 2019 og vil kunne tilpasses forskellige ambitioner, ønsker og behov. Nu mangler vi bare at høre fra jer for at få de sidste ting på plads.

Teamfaglighed og muligheder
Aktuelt disponeres klinikken efter en bemanding på et antal speciallæger i almen-medicin og relevant sundhedsfagligt støttepersonale.

Kodeordene for klinikken er en høj grad af fleksibilitet i karriereveje og måder at arbejde på. I vil blive tilknyttet egne patienter, i alt 6.900, og vi prioriterer, at I gives de bedste rammer for at fokus er på netop dem.

Fagligheden vil udbygges i nært samarbejde med lægekollegerne i klinikken, hospitalets akutklinik og øvrige funktioner i Lemvig, hospitalet i Gødstrup og samarbejdspartnere i kommunen. Som en del af dette samarbejde vil I også indgå som en del af lægevagten og på sigt vil klinikken blive uddannelsessted for kommende nye kolleger.

Vision og kvalitet
Klinikken er et spændende udviklingsprojekt og har som vision at leve op til DAK-E´s kvalitetsstandarder for almen praksis. Her vil være faglige udviklingsprojekter omkring patientforløb fx via tættere samarbejde til kommunal sygeplejerske eller diætist og fremmøde af andre faggrupper end vanligt fx jordemor eller fysioterapeut.

Som læger i klinikken har I let adgang til at rådføre jer med specialister på Regionshospitalet Gødstrup. Sammen med det faste hold af personale vil klinikken være kendt for sit gode arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til alle.

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår drøftes konkret
Der vil være mulighed for at dele ansættelsen mellem hospital og lægeklinik.

Kontakt:
Lyder stillingen interessant for jer så ring og hør nærmere.
I kan kontakte ledende socialoverlæge Ulrik Steen på telefon nr. 2961 0872 eller lægefaglig direktør Jens Friis Bak på telefon nr. 4093 7985.

Ansøgningsfristen er mandag den 23. april 2019

Læs mere jobbet og mulighederne på: vest.rm.dk/job/lemvig

Stillings- og funktionsbeskrivelse


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Lemvig Sundhedshus
  • Kontaktperson
    Ulrik Steen
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    16509
  • Quick-nr.
    365940
  • Indrykningsdato
    09-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Lemvig Sundhedshus
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Ulrik Steen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    16509
  • Quick-nr.
    365940
  • Indrykningsdato
    09-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.