Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgervænget 7, 2100 København Ø

Uddannelseskonsulenter med klinisk indsigt

Vil du være med til at koordinere og udvikle kompetenceopbyggende aktiviteter i Sundhedsplatformen? Kan du motivere dine kollegaer og samarbejdspartnere og har du kendskab til udvikling af undervisningsmateriale og formidling? Så kan du blive uddannelseskonsulent i Center for It, Medico & Telefoni (CIMT). 
 
Vi søger flere uddannelseskonsulenter med klinisk indsigt til at udvikle og producere materiale til hospitalsansattes løbende kompetenceudvikling i Sundhedsplatformen. Sundhedsplatformen er en elektronisk patientjournal, der understøtter det kliniske arbejde på hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland.  
 
Uddannelsesplanlægning og kompetenceudvikling 
Du bliver en del af teamet Kompetenceudvikling i sektionen Forberedelse & Involvering. Sektionens formål er, i samskabelse med regionens hospitaler, at forberede arbejdet med at implementere, anvende og forankre ændringer i Sundhedsplatformen.  
 
Teamets primære opgave er, i tæt samarbejde med tilsvarende funktion i Region Sjælland, at udvikle og planlægge kompetenceopbyggende aktiviteter i Sundhedsplatformen og udarbejde materiale hertil.  
 
Som uddannelseskonsulent skal du udvikle og udarbejde materiale målrettet klinikere og sekretærer til forskellige kompetenceopbyggende aktiviteter i Sundhedsplatformen.  
 
Du vil få indflydelse på udformningen af materiale og produkter, som kan bestå af præsentationsmateriale til andres formidling, nyhedsbreve, drejebøger til e-læring samt øvelser i vores virtuelle træningsmiljø. 
 
Produktionen af materialerne vil ske i tæt samarbejde med klinikere og andre kolleger i regionerne. En del af din rolle vil derfor også være at styre, koordinere og facilitere samskabelsen af materiale og produkter.  
 
Bindeled mellem hospital og Sundhedsplatformens systemudviklere 
Jobbet giver dig mulighed for at arbejde i et spændende felt mellem it, teknik og det kliniske arbejde på hospitalerne – og for at gøre en mærkbar forskel for klinikerne.
 
Dine opgaver består i at: 
  • sikre målrettede, brugervenlige materialer og produkter til målgrupperne i begge regioner 
  • koordinere og styre produktionen af materialer og produkter på tværs af faggrupper og regioner 
  • producere materiale og produkter – hvorfor viden om og erfaring med skriftlig formidling og kommunikation er relevant  
  • producere korte film, e-læring og at udvikle det virtuelle træningsmiljø – du skal derfor have teknisk indsigt eller mod på at lære det  
  • oversætte ændringer i systemet til et sprog der er forståeligt i klinikken og fokuserer på de kliniske arbejdsgange 
  • deltage i projekter, både regionale og tværregionale, hvor kompetenceudviklingsaktiviteter i Sundhedsplatformen er omdrejningspunktet 
Om dig  
Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig eller lægesekretær-baggrund eller betydelig indsigt i den kliniske hverdag på et hospital. Derudover er det en fordel, hvis du har indsigt i Sundhedsplatformen. Måske er du klinisk vejleder eller har anden erfaring med undervisning af klinisk personale, eller er du SP nøgleperson/tovholder eller lignende.
Det kan også være, du er ledende lægesekretær eller registreringskonsulent. Vi har brug for forskellige profiler. 
 
Vi forventer at du: 
  • har blik for klinikernes problemstillinger og forbedringsønsker og har lyst til at skabe overblik i patientdokumentationen på tværs af faggrupper 
  • trives med at sparre med mange forskellige faggrupper og har en positiv og anerkendende tilgang til dine omgivelser 
  • deler viden og opsøger input fra andre 
  • formår at bringe dit personlige og faglige engagement videre i motivationen af kolleger og samarbejdspartnere 
  • er selvledende, kan strukturere din hverdag og komme i mål med dine opgaver 
  • er vedholdende, hvilket er en styrke, når du skal problemløse på tværs af organisationen 
I en travl hverdag er du personen, der mestrer at holde overblikket og roen, og derfor bliver du ikke skræmt af komplekse problemstillinger eller af at arbejde under tidspres. Du ved, du er en del af en politisk styret organisation og kan godt lide den dynamik, det skaber i hverdagen.  
 
Ansættelsesforhold 
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.  
 
Stillingen er på 37 t/u.  
 
Tiltrædelse d. 1. juni 2019 eller efter aftale.  
 
Din arbejdsplads bliver Blegdamsvej 58 i København ved Rigshospitalet, Blegdamsvej. 
 
Du skal være indstillet på, at der kan forekomme transport, da dine arbejdsopgaver vil være både i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 
 
Yderligere oplysninger 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Ane Lind Møldrup på tlf.: 24 37 96 76.    
 
Læs mere om Center for It, Medico og Telefoni på www.regionh.dk/imt 
 
Ansøgningsfrist 
Ansøgning, CV samt uddannelsesbevis sendes senest søndag den 21. april 2019. 
 
Ansættelsessamtaler gennemføres d. 24. april om eftermiddagen og aftenen samt d. 25. april 2019 med evt. 2. samtale fredag d. 26. april.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Henriette Juul Graff
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    217883
  • Quick-nr.
    366043
  • Indrykningsdato
    10-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Henriette Juul Graff
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    217883
  • Quick-nr.
    366043
  • Indrykningsdato
    10-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.