Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Afdelingslæge/overlæge til Medicinsk afdeling, SUH Køge

 

Har du lyst til mere intern medicinsk hospitalserfaring inden du køber praksis?
Er intern medicinske patienter bare lige noget for dig?
Vi har brug for en dygtig intern mediciner til sengeafsnit M3

 

Medicinsk afdeling SUH Køge, søger pr. 01.06.19 eller snarest derefter en speciallæge i intern medicin/almen medicin, som ønsker at arbejde med diagnosticering og behandling af patienter, akut indlagt i medicinsk sengeafsnit.

Disse patienter indlægges oftest med helt brede intern medicinske problemstillinger og har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 5 dage. Oftest foretages videre opfølgning hos den praktiserende læge.

 

Du vil være fast tilknyttet afdeling M3 med stuegang på daglig basis. Der vil være stuegang i weekenden ca. hver 6. uge og stillingen er i øvrigt uden vagtfunktioner. Du vil blive en integreret del af afdelingen og deltager i læge morgenkonferencer og undervisning på lige fod med alle andre. Der vil være mulighed for ambulatoriefunktion 1-2 halve dage på 4 uger med både ny-henviste patienter og enkelte kontrolforløb. Dette kan dog forhandles ud fra dine kompetencer og interesser.

 

Afsnittet er nyoprettet intern medicinsk og endokrinologisk afsnit med 35 senge. Der er et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige kolleger og sygeplejersker i afsnittet og du kan være med til at udbygge dette. M3 ledes af afdelingssygeplejerske og afsnitsansvarlig overlæge.

Medicinsk afdeling har i alt 3 sengeafsnit med samlet 80 senge og betydelig ambulant endokrinologisk og gastroenterologisk virksomhed. Vi har speciale funktion og regionsfunktioner i endokrinologi og gastroenterologi. De gastroenterologiske patienter ligger på de to andre sengeafsnit.

Vi varetager ikke kardiologi, men har mulighed for kardiologisk speciallæge assistance mht. tilsyn i dagtiden alle dage.

 

Uddannelse af yngre læger og studenter fra Københavns Universitet har høj prioritet i afdelingen og supervision af disse er en del af alle lægers daglige arbejde. SUH er i gang med implementering af et fuldt kandidat spor. Medicinsk afdeling har 7 lektorer og 1 professor.

Hver afdeling på SUH har etableret en klinisk forskningsenhed, som er en samlende enhed for al forskning i afdelingen. Der vil være mulighed for selvstændige projekter afhængig af interesse.

Vagten består af en reservelæge i bunden, vagt med toholdsdrift. Bagvagten består af overenskomstansatte overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger. Bagvagten er på sygehuset i dagtiden og rådighed fra ca. kl. 21 på hverdage og kl. 17.30 weekender og helligdage.

Lægestaben består pt. af 19 overlæger, 2 afdelingslæger, 5-7 1.reservelæger og 11 reservelæger.

For at komme i betragtning til overlægestillingen skal ansøger have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.


Ansøgningsfrist: Torsdag den 25.04.19


Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 29.04.19


Inddragelse af repræsentanter fra patientforum
Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.


Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til:
Konstitueret ledende overlæge Sanne Dam-Larsen, sanda@regionsjaelland.dk tlf. 47 32 24 01/ 40 91 75 50

 

Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital (SUH) er Danmarks yngste universitetshospital og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Sanne Dam-Larsen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    006052
  • Quick-nr.
    366066
  • Indrykningsdato
    11-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Sanne Dam-Larsen
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    006052
  • Quick-nr.
    366066
  • Indrykningsdato
    11-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.