Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Neuropsykolog, Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

 

Med afsæt i sammenlægningen af demensudredningsenhederne i Region Sjælland udvider Neurologisk Afdeling sit neuropsykolog-team med en fast stilling. Arbejdstid 37 timer.

 

Neurologisk Afdelings primære opgave er udredning og specialiseret behandling af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler. Vi modtager patienter til planlagte undersøgelser i ambulante forløb samt patienter i akutte indlæggelsesforløb.

Neurologisk Afdeling har regionsfunktion på mange af de store neurologiske sygdomme og får henvist patienter fra alle dele af Region Sjælland.

 

Som neuropsykolog på Neurologisk Afdeling skal du indgå i samarbejde med afdelingens øvrige neuropsykolog-team. Teamet består på nuværende tidspunkt af i alt 5 neuropsykologer, der ser patienter i akutte indlagte forløb samt ambulante forløb. Du vil få mulighed for at varetage såvel neuropsykologiske undersøgelse med differentialdiagnostisk sigte, som vurderinger af patienter med erhvervede hjerneskader.

 

Det forventes, at neuropsykologen går aktivt ind i profilering og udvikling af afdelingens neuropsykologiske tilbud.

Afhængigt af ansøgers erfaring og kvalifikationer, vil der være mulighed for at indgå i koordinerings- udviklings- eller forsknings initiativer i neuropsykolog gruppen og i Neurologisk Afdeling mere bredt.

 

Vi arbejder ud fra sygehusets overordnede strategi ”Patienten er alt”. Vi vægter sammenhold højt, vi er alle ansvarlige for at skabe en positiv og effektiv arbejdsplads, der er en forudsætning for høj trivsel og høj kvalitet i arbejdets udførsel. Der vil blive lagt vægt på gode evner til formidling og samarbejde både tværfagligt og tværsektorielt.

 

Ansøgere med erfaring fra arbejde som neuropsykolog vil blive foretrukket. Såfremt du er under videreuddannelse til specialist i neuropsykologi, vil du modtage supervision svarende til kravene i specialistuddannelsen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Kontaktperson(er):

Navn: Moa Anna Kristina Gustafsson
Stilling: Neuropsykolog
Email: mgus@regionsjaelland.dk
Telefon: 47 32 28 73

Navn: Jesper Gyllenborg
Stilling: Ledende overlæge
Email: jgy@regionsjaelland.dk
Telefon: 47 32 28 01

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Jesper Gyllenborg
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    006076
  • Quick-nr.
    366194
  • Indrykningsdato
    12-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Jesper Gyllenborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    006076
  • Quick-nr.
    366194
  • Indrykningsdato
    12-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.