Region Nordjylland

Klinisk Institut, Aalborg Universitet

Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg

Klinisk Professor i Klinisk Sundhedstjenesteforskning

En stilling som klinisk professor i Klinisk Sundhedstjenesteforskning og som overlæge ved henholdsvis Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse per 1. august 2019 eller snarest herefter. Stillingerne er tilknyttet Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning (DACS), som er et samarbejde mellem Klinisk Institut og Aalborg Universitetshospital. Centret varetager opgaver indenfor klinisk sundhedstjenesteforskning. Forskningen har et kliniknært og anvendelsesorienteret fokus på at øge vores forståelse af samspillet mellem sundhedsvæsenets organisering, ressourcer, behandlingskvalitet og patienternes sygdomsudfald, herunder overlevelse, funktionsniveau, og patient-oplevet livskvalitet. Stillingen betragtes som en helhed og kan kun søges samlet. Dog skal ansøgere som allerede er ansat som overlæge ved Region Nordjylland kun søge det kliniske professorat.

Stillingsbeskrivelse

Den kliniske professor har ansvaret for centrets forskning. Der ønskes en professor med betydelig videnskabelig produktion og erfaring med forskningsledelse, tiltrækning af funding og ph.d.-vejledning. Desuden vil arbejdsopgaverne, udover det daglige arbejde i DACS, omfatte udvikling af fagområdet, forskning, forskeruddannelse og videreuddannelse af forskere. Ca. halvdelen af arbejdstiden anvendes til universitets-relateret arbejde.
 

Forskningsmæssigt vil fokus være på besvarelse af nedenstående spørgsmål:

1. Hvordan forbedrer vi mest effektivt kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser?

2. Er der uønsket variation/ulighed i kvaliteten af ydelserne – hvad er implikationerne og hvordan kan det i givet fald elimineres?

3. Hvilke kliniske interventioner er mest effektive og til hvilke patienter?

DACS arbejder i sin nuværende form helt overvejende ud fra et kliniske epidemiologisk udgangspunkt. Der arbejdes både med observationelle studier og interventionsstudier og ofte med inddragelse af data fra eksisterende datakilder, herunder landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og nationale sundhedsregistre.

Derudover forventes det, at ansøgeren har fyldestgørende kvalifikationer til at varetage undervisning, da den kliniske professor kan imødese prægraduat undervisning af lægestuderende på kandidatuddannelsen i medicin på Aalborg Universitet, indenfor eget fagområde.

Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter er gældende og kan ses her, og bedømmelse af ansøgere til stillingen sker ved sagkyndigt udvalg.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til institutleder Søren Pihlkjær Hjortshøj på tlf. (+45) 9766 6245 eller Lægefaglig Direktør Michael Bräuner Schmidt på tlf. (+45) 9766 1302.

Stillings- og funktionsbeskrivelse ang. overlægestilling kan fås ved henvendelse til Jette Grønning på j.groenning@rn.dk eller (+45) 9766 1302.

Ansøgningen skal indeholde:

Ansøgningen skal være på engelsk og indeholde curriculum vitæ samt fuldstændig publikationsliste. Endvidere ønskes en redegørelse for den hidtidige forskning med henvisning til den vedlagte publikationsliste eller udvalgte dele heraf, forskningsledelse, bedømmelsesarbejde, præ- og postgraduat undervisning samt fremtidige forskningsplaner.

I forhold til stillingen som overlæge vil ansøger blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på hjemmesiden: www.kompetenceskema.rn.dk.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til Dini Boer, på dbo@adm.aau.dk eller på tlf. (+45) 9940 7307.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Klinisk Institut & Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dini Boer
  • Adresse
    Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Forsker, Overlæge
  • Speciale
    Administration & Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Arbejdsmedicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Dermato venerologi & Gynækologi og obstetrik & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Klinisk biokemi & Klinisk farmakologi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk genetik & Klinisk immunologi & Klinisk mikrobiologi & Klinisk onkologi & Neurokirurgi & Neurologi & Oftalmologi & Ortopædisk kirurgi & Oto-rhino-laryngologi & Patologisk anatomi & Cytologi & Plastikkirurgi & Psykiatri & Pædiatri & Radiologi & Retsmedicin & Samfundsmedicin & Tand-, mund- og kæbekirurgi & Thoraxkirurgi & Tutorlæge til speciallægeuddannelsen & Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Quick-nr.
    366214
  • Indrykningsdato
    15-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Klinisk Institut & Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Dini Boer
  • Stillingstype
    Forsker & Overlæge
  • Speciale
    Administration & Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Arbejdsmedicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Dermato venerologi & Gynækologi og obstetrik & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Klinisk biokemi & Klinisk farmakologi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk genetik & Klinisk immunologi & Klinisk mikrobiologi & Klinisk onkologi & Neurokirurgi & Neurologi & Oftalmologi & Ortopædisk kirurgi & Oto-rhino-laryngologi & Patologisk anatomi & Cytologi & Plastikkirurgi & Psykiatri & Pædiatri & Radiologi & Retsmedicin & Samfundsmedicin & Tand-, mund- og kæbekirurgi & Thoraxkirurgi & Tutorlæge til speciallægeuddannelsen & Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Quick-nr.
    366214
  • Indrykningsdato
    15-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.