Region Nordjylland

Bostedet Solsiden: Administration

Odinsvej 25, 9870 Sindal

Afdelingsleder til Bostedet Solsiden

Afdelingsleder.
Afdelingsleder til Bostedet Solsiden.
Solsiden er organiseret i Specialsektoren i Region Nordjylland i området for socialpsykiatri.
Vil du være leder for ca. 25 medarbejdere med forskellig faglig baggrund? Kan du motivere og engagere dem til at skabe den bedst mulige hverdag for vores beboere, og kan du sikre den faglige og personlige udvikling så vi til enhver tid lever op til vores målsætninger og værdier? Har du fokus på det gode arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye afdelingsleder.
Hverdagen på Solsiden.
Solsiden er et socialpsykiatrisk bosted med 36 beboere fordelt på 4 afdelinger og 3 matrikler. Vi arbejder ud fra servicelovens § 107 og §108. Det vil sige, både kortere træningsophold og længerevarende ophold. Desuden har vi Pusterummet som står for mange aktiviteter i hverdagen. Aktiviteterne er en blanding af lystbetonede aktiviteter, og aktiviteter der tager udgangspunkt i beboernes individuelle mål.
Den støtte vi giver beboerne, er afstemt med beboerens hjemkommune. Det kan f.eks. være hjælp og støtte til egenomsorg og ADL, støtte til at passe sin medicin og støtte til at ”korrigere” sit verdensbillede og begå sig i sociale sammenhænge. Overordnet er vores formål, at medvirke til at den enkelte får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse.
I hverdagen bestræber vi os på at møde beboerne med en faglig indsigt og respekt for den enkeltes livshistorie og nuværende situation. Vi forsøger at skabe et miljø, som får forskelligheden til at danne en helhed i en tryg og rolig hverdag for alle beboere, pårørende og personale.
Vi har ansat en koordinator, som er ansvarlig for de frivillige. De frivilliges bidrag er af social og medmenneskelig karakter.
Vi søger en afdelingsleder til Teglgården og Æblehaven.  Som afdelingsleder har du det daglige ledelsesansvar for 10 ansatte i Teglgården hvor der bor 8 beboere og 15 ansatte i Æblehaven hvor der bor 10 beboere, samt elever og studerende. Personalegrupperne er bredt sammensatte.
Noget af det vigtigste for os er, at du har det strategiske overblik i forhold til afdelingernes faglighed og udvikling. Vi skal hele tiden være med i front og tilbyde vores beboere de bedst mulige forhold. Vi skal være kreative og opfindsomme, vi skal give beboerne en tryg, sjov og udfordrende hverdag, så de når så langt som muligt med deres eget liv. Du skal skabe rammerne for, at det sker.
Ledergruppen på Solsiden består af tilbudslederen og 3 afdelingsledere. Vi forventer at du er aktiv, og tager del i det fælles ansvar, at drive Solsiden. Du vil også få ansvar for funktioner, som går på tværs af alle afdelinger på Solsiden.
Vi har ikke lagt os fast på en bestemt uddannelse, men vægter socialpsykiatrisk erfaring højt. Vi ser gerne, at du har ledererfaring. Men hvis det er din første lederstilling, forventer vi at du har lyst og overskud til opgaven, og er indstillet på at tage ledelsesmæssig efteruddannelse.
Vi forventer at du er skarp, både mundtlig og skriftlig.
Som afdelingsleder forventer vi, at du kan:
Strategisk ledelse
  • Sikre afdelingernes faglige kvalitet og udvikling
  • Sikre at afdelingerne lever op til tilbuddets værdier og målsætning
  • Sikre at der leveres individuelle tilbud til borgerne
  • Sikre at der formidles relevante informationer både op og ned i organisationen
Faglig ledelse
  • Tage ansvar for personalets faglige udvikling
  • Følge op på arbejdet i afdelingerne
  • Samarbejde med pårørende
  • Samarbejde med eksterne parter
  • Tage ansvar for personalets brug af dokumentationsredskabet Sensum Bosted
Økonomisk/administrativ ledelse
  • Arbejdstidstilrettelæggelse, kan benytte Silkeborg Data
  • Styre afdelingernes daglige administrative opgaver
  • Administrere timeforbrug inden for de aftalte rammer
Personalemæssig ledelse
  • Prioritere den daglige personaleledelse
  • Have konstant fokus på det psykiske arbejdsmiljø
  • Påtage sig det dobbelte lederskab
  • Tilbyde årlige MUS til alle medarbejdere.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 20.
Til samtalerne deltager en beboer, 1 personale fra hver af de 2 afdelinger, 2 afdelingsledere og leder af Solsiden.
 
Solsiden den 17. april 2019.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Lars Kristensen
  • Adresse
    Odinsvej 25, 9870 Sindal
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    5814
  • Quick-nr.
    366336
  • Indrykningsdato
    17-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Odinsvej 25, 9870 Sindal
  • Kontaktperson
    Lars Kristensen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    5814
  • Quick-nr.
    366336
  • Indrykningsdato
    17-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.