Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Jordemødre søges til Kvindesygdomme og fødsler, Kolding Sygehus

 
Vil du være med til at forme fremtidens fødested og bidrage til svangreomsorg i verdensklasse?  
 
Vi tilbyder en fast stilling og et vikariat for jordemoder på kandidatuddannelse, som er ledig til besættelse pr. 1.8.2019. Ansættelsen vil kunne tilrettelægges efter dine kvalifikationer og interesser, og kan være en kombination af arbejdet med fødsler, indlagte svangre, akut ambulant funktion, jordemoderkonsultation, fødselsforberedelse, barselsbesøg m.v.  
Arbejdstiden er 30-37 timer/ugen, vagtformen er 8,25 eller 12,25 timers vagter døgnet rundt.  
 
Vi ønsker at styrke fødselsbetjeningen og udvikle organisationen, så de fødende familier oplever høj grad af kendthed, tryghed og kontinuitet i deres samlede forløb.  
 
Vi kan tilbyde
 
• En afdeling, der er optaget af at være patienternes fødested  
• En afdeling, der er optaget af at skabe sammenhæng og kendthed for den gravide og hendes partner  
• En livlig og dynamisk arbejdsplads med en god kollegial kultur  
• En afdeling med højt fagligt fokus og dygtige, engagerede medarbejdere  
• Et føde- og svangreafsnit, bemandet af jordemødre og med et godt samarbejde om løsning af både kliniske og praktiske opgaver  
• Koordinerende jordemødre i alle vagter med gode muligheder for faglig sparring  
• Gode muligheder for faglig udvikling i et aktivt miljø med fokus på kompetenceudvikling, innovation, forskning og løbende forbedringsarbejde  
• Tæt tværfagligt samarbejde i afdelingen og med kommunerne omkring os  
• En arbejdsplads, hvor vi prioritere, at dit arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen  
• Mulighed for at bidrage til uddannelse af dygtige studerende  
 
Vores ønsker til dig
 
• Er uddannet jordemoder med dansk autorisation  
• Har fagligt engagement og begejstring for alle nuancer af fødselshjælpen  
• Er fagligt dygtig og ønsker at bidrage til at løfte fagligheden  
• Er STAN certificeret  
• Er jordemoderfagligt visionær med stort fokus på patientinvolvering og det sammenhængende patientforløb  
• Kan arbejde selvstændigt i forhold til virksomhedsområdet og tør påtage sig det fornødne ansvar  
• Er en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og vores (lærings)kultur  
• Har gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner  
• Er fleksibel og omstillingsparat – og god til samarbejde på alle niveauer  
• Har erfaring med eller uddannelse indenfor IBCLC, akupunktur, rebozo, spinning babies eller lignende  
 
 
Løn- og ansættelsesforhold  
Aflønning sker efter gældende overenskomst.  
 
Ansøgningsfrist: 7. juni 2019. Samtaler afholdes d. 13. juni 2019  
 
Har du spørgsmål  
Du er meget velkommen til at kontakte  
 
Afdelingsjordemoder Karina Lund, tlf: 7636 2478 / mail: karina.lund@rsyd.dk eller  
Chefjordemoder Anne Uller, tlf 7636 2435/ mail: anne.uller2@rsyd.dk  
 
Om Afdelingen  
Du kommer til at indgå i en afdeling med ca. 90 kompetente og engagerede jordemødre. Der er tradition for, at vi løfter i flok. Der er humor og arbejdsglæde i en travl hverdag og et tæt tværfagligt samarbejde.  
 
Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus er en af landets større specialafdelinger inden for kvindesygdomme, graviditet, fødsel og barselspleje. Afdelingen har 236 ansatte og ca. 3.300 fødsler årligt. Vi er en robust organisation, baseret på tillid, samhørighed og høj faglighed.  
 
Afdelingens vision er at levere kvalitet i topklasse og være en rejse værd, både for patienter og personale. Derudover uddanner vi fremtidens sundhedspersonale og udøver forskning og udvikling indenfor det obstetriske og gynækologiske område.  
 
Sygehus Lillebælt er en organisation, der arbejder med udgangspunkt i værdierne respekt, ordentlighed, samarbejde og excellence. Fælles for os alle er, at vi sætter patienten først, gerne går forrest og gør vores arbejde bedre i dag end i går.  
 
Du kan læse om afdelingen på www.sygehuslillebaelt.dk/wm223118  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Nissen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    207562
  • Quick-nr.
    367336
  • Indrykningsdato
    14-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Mette Nissen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    207562
  • Quick-nr.
    367336
  • Indrykningsdato
    14-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.