Region Midtjylland

Administrationen SBU

Sindalsvej 30, 8240 Risskov

Psykolog søges til psykologteam ved Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland

Psykolog søges til psykologteam ved Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland
 
 
Specialområde Børn og Unge (SBU), er ét af otte specialområder i Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBU har 8 døgnafdelinger og 3 interne skoler. Vi søger en psykolog til det nyoprettede psykologteam med arbejdsplads i Viborg.
 
SBU's målgruppe er bred og karakteriseret ved både normalt- og ikke normalt begavede børn og unge med komplekse problemstillinger og diagnoser.
 
Arbejdet indebærer psykologfagligt at kvalificere den specialiserede indsats, gennem en bred vifte af opgaver i relation til udredning og intervention i henhold til målgruppen, samt i relation til kvalificering af det tværfaglige personales indsatser.
 
Vi tilbyder:
  • En spændende og alsidig organisation der arbejder med en forbedringsplans-indsats
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor den specialiserede kerneopgave er i højsæde
  • En varierende dagligdag med alsidige opgaver (forudsætningsanalyser, trivselsplaner, undervisning/kursusafholdelse og supervision)   
  • Oplæring i anvendelse af NMT og supervision 
 
Dine opgaver:
  • Udfærdige og fremlægge forudsætningsanalyser og psykologiske undersøgelser 
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af behandlingsmål og -plan for børn og unge
  • Supervision på de afdelinger du er tilknyttet
  • Varetagelse af terapeutiske forløb med børn og unge
  • Undervisning og formidling    
 
Dine kvalifikationer:
  • Uddannet Cand. Psych. med autorisation
  • Faglig indsigt i arbejdet med målgruppen og gerne døgnområdet
  • Erfaring med udredning, testning, supervision og indblik i nyere traumeforståelse
  • Kørekort er et krav. Du skal have egen bil til rådighed
 
Vi søger en ambitiøs psykolog der er en udpræget holdspiller, som kan skabe troværdige samarbejdsrelationer vertikalt og horisontalt og som stærkt og selvstændigt kan omsætte sin faglighed relevant til andre faggrupper, med henblik på at skabe resultater for målgruppen. Det er ligeledes vigtigt med tolerance for kompleksitet, evne til at holde fokus på opgaveløsningen igennem en forandringsproces, samt at have forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation.
 
Praktiske oplysninger:
Primær arbejdsplads er på behandlingsinstitutioner i Viborg og Ulfborg. Én gang ugentligt afholdes aktiviteter ved administrationen i Risskov, Århus. Arbejdstiden er hverdage i udgangspunktet mellem 8.00 og 16.00 med mulighed for fleksibel arbejdstid.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af Psykologteamet Anja Schmidt via telefon 21 27 04 97 eller e-mail: anjscm@rm.dk
 
Ansøgningsfrist er d. 10. juni 2019. Ansættelsessamtalerne finder sted d. 19. juni 2019 ved administrationen, Sindalsvej 30, 8240 Risskov. Ansættelse er pr. 19. august 2019.
Du vil blive aflønnet efter dine kvalifikationer og gældende overenskomst.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Anja Nørgaard Vinther Schmidt
  • Adresse
    Sindalsvej 30, 8240 Risskov
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    19-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17567
  • Quick-nr.
    367424
  • Indrykningsdato
    16-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Sindalsvej 30, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Anja Nørgaard Vinther Schmidt
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    19-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17567
  • Quick-nr.
    367424
  • Indrykningsdato
    16-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.