Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Barselsvikar til Psykiatrisk Center Sct. Hans, Retspsykiatrisk afdeling (fuldtidsstilling)

Vi søger barselsvikar (12 måneder) til afsnit R3 på retspsykiatrisk afdeling R, Psykiatrisk Center Sct. Hans med tiltrædelse 1/8 2019 eller snarest derefter. 
 
Afdeling R 
Retspsykiatrisk afdeling R er landets største afdeling og en af to afdelinger i Region Hovedstaden, der varetager regionsfunktionen for retspsykiatrisk behandling. Afdelingen varetager behandling og pleje af den gruppe retspsykiatriske patienter, som har svære psykoser, der har et særligt behov for retspsykiatrisk ekspertise, og som kræver høj grad af sikkerhed i forhold til sig selv og det omgivende samfund. Sigtet med behandlingen og plejen er, at patientens mulighed for et selvstændigt liv udvikles, og risikoen for ny kriminalitet forebygges.  
Afdelingen består p.t. af otte flugtsikrede lukkede patientafsnit og to åbne afsnit til i alt 116 patienter. Derudover er der tilknyttet et opsøgende team i København, ligesom det retspsykiatriske kompetencecenter i Region Hovedstaden er hjemmehørende på afdelingen. I de kommende år vil der være omfattende nybyggeri til netop retspsykiatri på centret.  
 
Psykologgruppen på afd. R består p.t. af 10 kliniske psykologer og har psykologfaglig ledelse. Der er dertil 8 psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykolog og 3 psykologer fra dobbeltdiagnoseafsnit på centret tilknyttet gruppen, ligesom der løbende er psykologpraktikanter fra flere af landets universiteter på afdelingen.  
 
Den terapeutiske referenceramme på afdelingen er kognitiv, og der er et fortsat implementeringsarbejde ift. kognitiv miljøterapi på sengeafsnittene.  
 
Psykologen vil være tilknyttet et lukket retspsykiatrisk afsnit med 12 sengepladser og have en stor del af sit daglige arbejde i afsnittet i tæt samarbejde med overlæge, afdelingssygeplejerske, tværfagligt personale og plejepersonale, men psykologen skal også varetage funktioner på tværs af afdelingen. Indlæggelsesforløbene er typisk længerevarende og komplekse med fokus på den enkelte patients eksisterende ressourcer og potentiale for øgning af funktionsevne. Et stærkt fagligt velfunderet tværfagligt samarbejde er således essentielt, og man vil som psykolog indgå meget centralt heri.  
 
Arbejdsopgaverne vil bestå i: 
  • Deltagelse i det daglige behandlingsarbejde på sengeafsnittet. 
  • Supervision og vejledning af personale. 
  • Terapeutiske forløb, både individuelt og i gruppe. 
  • Struktureret og forefaldende undervisning af personale.  
  • Psykoedukation af patienter. 
  • Psykologiske testninger og risikovurderinger til brug for behandlingsplanlægning, behandlingsvurdering og evaluering samt til mentalobservationer. 
  • Undervisningsopgaver vil kunne være såvel internt som eksternt.  
Den kognitive referenceramme fordrer, at ansøgeren har – eller har klar interesse for – kognitive metoder, herunder miljøterapi. Det vil således være en del af det daglige arbejde at hjælpe med implementeringsprocessen.  
 
Ønskede kvalifikationer: 
  • Cand. Psych., gerne autoriseret. 
  • Interesse for – og gerne erfaring indenfor - retspsykiatri og retspsykologi.  
  • Erfaring med psykologisk testning, både alment og i forhold til særlige patientgrupper.  
  • Kognitiv uddannelse, afsluttet eller igangværende.  
  • Erfaring med undervisning, tværfagligt samarbejde, supervision og kriseintervention samt psykoterapi af særlige patientgrupper.  
  • Endvidere er interesse for kvalitetsudvikling og forskning ønskelig.  
Der lægges vægt på fleksibilitet, evne til tværfagligt samarbejde og parathed til akut arbejde. 
 
Yderligere oplysninger: 
Kan fås ved henvendelse til chefpsykolog Tine Wøbbe på tlf. 3864 2098 / 2216 1813, e-mail: tine.woebbe@regionh.dk  
 
Tiltrædelse: 1. august 2019 eller snarest derefter. 
 
Ansøgningsfrist: Tirsdag 4. juni 2019 
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag 14. juni 2019 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Tine Wøbbe
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218471
  • Quick-nr.
    367433
  • Indrykningsdato
    16-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tine Wøbbe
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218471
  • Quick-nr.
    367433
  • Indrykningsdato
    16-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    04-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.