Region Midtjylland

Operation og Intensiv

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Social og sundhedsassistent søges til Sterilcentralen, Operation og Intensiv, Regionshospital Viborg

Spændende stilling som social og sundhedsassistent ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv, Sterilcentralen, Regionshospitalet Viborg er ledig pr. 1/8 2019 eller efter aftale. Stilingen er 37 timer/ugen, vagterne er dagvagt, aftenvagt og weekend. Sterilcentralens åbningstid er kl. 7.00 til 21.00 på hverdage og kl. 7.30 til 15.00 i weekend. Vi har åbent alle dage året rundt.

Om stillingen
Drømmer du om et job, hvor kvalitet, samarbejde, service og udvikling er centralt, så er chancen der!

Sterilcentralens kerneopgave er genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr. Det vil sige forbehandling, rengøring, desinfektion, vedligehold, pakning, emballering, mærkning og sterilisering.

Vi arbejder med elektronisk dokumentation og sporing af instrumenter, samt videreudvikling af dette. Vi samarbejder og servicere operationsgange og mange øvrige afdelinger, som anvender sterilt flergangsudstyr. Vi arbejder ud fra de nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR).

Sterilcentralen er i en stor udvikling nu og de næste år i forbindelse med større ombygning og ændringer af arbejdsgange i afdelingen.

Vi lægger høj vægt på et godt arbejdsmiljø, samt at have en afdeling med høj faglig kvalitet i alt hvad vi gør. Vi vægter medindflydelse på eget arbejde i afsnittet. Vi forventer, at du bidrager positivt til et godt lærende miljø, samt kan arbejde struktureret i en travl hverdag.

Vi tilbyder dig:
  • en afdeling med stor fokus på høj kvalitet
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet
  • fokus på åbenhed, dialog og respekt for hinandens arbejde
  • deltagelse i sterilassistentuddannelsen, hvis du ikke har den
  • grundigt oplæringsforløb
  • afvekslende og selvstændigt arbejde med forskellige funktioner
Vores forventninger til dig:
  • at du er god til at samarbejde, er omgængelig og positiv samt besiddelse af godt humør
  • er stabil i fremmøde
  • er teknisk minded
  • har lyst og evner til at arbejde systematisk
  • er fortrolig med IT som arbejdsredskab
  • er imødekommende og serviceminded
  • er fleksibel og omsorgsful
  • erfaring fra sterilcentral eller operationsgang er en fordel, men ikke et krav
  • gerne sterilassistentuddannet, men ikke et krav.
Om afdelingen
Sterilcentralen er et afsnit i Operation og Intensiv afdeling. Afdelingen er påbegyndt en større struktur og organisationsændring, som er et led i, at dele afdelingen skal flytte til nybyggede lokaler, samt en større rokadeplan. I sterilcentralen er der planlagt etapevise ombygninger indtil 2022. I afsnittet er der nu ansat 1 afdelingssygeplejerske, 1 sekretær, 10 social- og sundhedsassistenter, 2 sygehjælpere, 1 serviceassistent og  2 sygeplejersker.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Lemvig og har ca. 4.500 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Alle Hospitalsenhed Midts fem matrikler er røgfri, hvilket indebærer, at personalet ikke ryger i arbejdstiden.

Yderligere oplysninger
Hvis dette har fanget din interesse, hører vi gerne fra dig.

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Karina V. Jensen på 78 44 53 22 eller en af vores specialeansvarlige sygeplejerske Ingrid Harrestrup på 78 44 53 28.

Din ansøgning
Din ansøgning, indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest 10. juni 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag 19. juni 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Karina Vestergaard Jensen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17623
  • Quick-nr.
    367636
  • Indrykningsdato
    23-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Karina Vestergaard Jensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17623
  • Quick-nr.
    367636
  • Indrykningsdato
    23-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.