Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 1A, st, 2900 Hellerup

Klinisk Sygeplejespecialist til Afd. for Urinvejssygdomme, Klinik 1, Gentofte Hospital

Vi søger en Klinisk Sygeplejespecialist til optimering/tovholder til patienter med vandladningsproblemer.

Organisatorisk er vi en del af Herlev og Gentofte Hospitals Afdeling for Urinvejssygdomme. 

I Klinikken på Gentofte Hospital varetages udredning og behandling af nyresten, inkontinens, vandladningsgener og impotens. Vi arbejder i tværfaglige teams indenfor hvert subspeciale. 

Vi har fokus på veltilrettelagte sammenhængende patientforløb, hvor vi ønsker at optimere og udvikle det tværfaglige samarbejde omkring patienten. Sygeplejen er højt specialiseret og vi ønsker, at patientens besøg i klinikken bliver et tværfagligt samspil mellem læger, sygeplejersker og sekretærer. 

Vi arbejder i et meget dynamisk og anerkendende miljø, hvor du vil få indflydelse på udviklingen af sygeplejen i afdelingen.

Som klinisk sygeplejespecialist til patienter med vandladningsproblemer refererer du til afdelingssygeplejersken. Du vil få et tæt samarbejde og sparring med de øvrige kliniske specialister i afdeling for Urinvejssygdomme. Dit daglige arbejde vil bl.a. bestå af direkte patient kontakt, kliniknær udvikling og koordinering af kvalitetsprojekter/forskning tværfagligt i tæt samarbejde med LUTS teamet både i klinikken og sengeafsnittet på Gentofte hospital.

Vi bestræber os på, at du skal arbejde ca. 3 dage i klinikken og 2 dage i specialfunktionen

 

Vi ønsker en sygeplejerske på 37 timer, der:  

  

  • Er god til at planlægge, koordinere og arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Kan identificere udviklingsområder, igangsætte og være ansvarlig for kvalitets- og forskningsprojekter.   
  • Har erfaring med undervisning og formidling og facilitere et positivt og involverende læringsmiljø  
  • Besidder gode samarbejdsevner  
  • Præsentere projekter ved konferencer, temadage m.m. 
  • Har minimum 5 års erfaring, gerne urologisk    
  • Har relevant efteruddannelse på master eller kandidatniveau

 

Vi kan tilbyde:  

 

  • 25 humørfyldte og glade kolleger, der brænder for urologien
  • En afdeling med fokus på patientnærhed, samarbejde og høj faglighed 
  • En ledelse der prioriterer kliniknær kvalitetsudvikling og forskning

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær Susanne Mortensen tlf. 38689332

Løn i henhold til gældende ansættelsesvilkår.

Mødetid er mandag – fredag kl. 7.30 - 15.00.

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Vicki Buitenhuis på telefon: 3867 2900 eller ledende oversygeplejerske Kirsten Rud tlf. 38682258

 

Ansøgningsfristen er onsdag d. 12. juni 2019 kl. 12.

Samtaler vil finde sted i uge 25.

Vi ser gerne at du starter hos os d. 1. august 2019. 


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Vicki Buitenhuis
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1A, st, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218591
  • Quick-nr.
    367705
  • Indrykningsdato
    24-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1A, st, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Vicki Buitenhuis
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218591
  • Quick-nr.
    367705
  • Indrykningsdato
    24-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.