Uddannet lægesekretær til hæmatologisk/onkologisk ambulatorium i BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet, 37 timer ugentlig
Juliane Marie Centret
Vi søger en uddannet lægesekretær snarest muligt til vores hæmatologiske/onkologiske ambulatorium, 37 timer ugentlig. Stillingen er vagtfri.
Din arbejdsplads er i det team der behandler vores hæmatologiske, onkologiske og knoglemarvstransplanterede patienter. I teamet er der 3 lægesekretærer, og du kommer fysisk til at sidde i vores ambulatorium i stuen, hvor det øvrige personale er læger og sygeplejersker. Du vil i dit daglige arbejde møde både patienter og pårørende.
I BørneUngehæmatologisk/onkologisk afdeling behandler og kontrollerer vi børn og unge med maligne og benigne blodsygdomme, og børn og unge med CNS- og solide tumorer. Selvom vi arbejder i et hårdt speciale, er vores hverdag alligevel præget af arbejdsglæde og en god stemning.
Vi har brug for en lægesekretær der trives med en grad af uforudsigelighed, som ikke mister overblikket, når der er travlt, og som synes at det, at selv skulle finde løsninger giver energi.
Dine arbejdsopgaver spænder vidt og er i høj grad selvstændige, hvorfor evnen til at prioritere- og planlægge dit arbejde vil være nyttig. Af arbejdsopgaver kan nævnes følgende: div. arbejdslister i SP, månedlige opfølgninger på registreringer af ydelser, færdigregistreringer, LPR-fejl, håndtering af klage- og erstatningssager, bestilling af div. undersøgelser, koordinering af årskontroller, henvisning, indkaldelser, fremfinde onkologiske journaler, bestille kørsler og tolk, vedligehold af ressourceplan og kalender i SP, samt afsnittes telefon.
Endvidere ad. hoc – opgaver: breve, korrespondance, erklæringer, legater, mails, lister til lægerne, journalkopi, møder, skanning af journaler.
Vi kan tilbyde
- God introduktion til hospital såvel som afsnit
- Spændende og travl hverdag med stor kontaktflade
- Søde, engagerede kolleger og stor tværfaglig kontakt
- Mange udfordringer i et travlt afsnit
- Samarbejde med andre kompetente lægesekretærer
Vi ønsker, at
- Du er uddannet lægesekretær
- Du har kendskab til SP ambulatorium
- Du er dygtig til registrering
- Du er struktureret og kan planlægge din dag
- Du har lyst til, og sætter pris på et positivt tværfagligt samarbejde
- Du har lyst til at udvikle dig selv og dit fag
BørneUngeKlinikken består af sengeafsnit, ambulatorier, dagafsnit og en børneungemodtagelse. Vi dækker højt specialiserede områder indenfor pædiatrien: onkologi, infektionssygdomme, neuropædiatri, spiserehabilitering, lungesygdomme, cystisk fibrose, hjertesygdomme, nyre- og gastro-, adoption/infektion- og reumatologiske sygdomme, leversygdomme, immundefekte og knoglemarvstransplanterede børn samt Ungdomsmedicinsk Videnscenter.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og HK.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Heidi Kirkebye på telefon 35 45 95 83 eller ledende oversygeplejerske Inger Dittmann på telefon 35 45 95 48.
Ansøgningsfrist torsdag den 6. juni kl. 12.00.
Forventet samtaler tirsdag den 11. juni.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Inger Dittmann - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
218593 - Quick-nr.
367707 - Indrykningsdato
24-05-2019 -
Ansøgningsfrist
06-06-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Forskningskoordinator til Idrætskirurgisk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital søges
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
12-04-2024Ansøgningsfrist
17-05-2024 -
Ønsker du et job med stor frihed under ansvar beliggende i hyggelige omgivelser? Vi søger en sundhedsadministrativ medarbejder til vores Skizofreni og oligofreni team i Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej, 20 Glostrup
LægesekretærOpslået
22-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Lægesekretær søges til Endoskopien
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
22-04-2024Ansøgningsfrist
28-04-2024 -
Kalder alle registrerings-SP-nørder
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
15-04-2024Ansøgningsfrist
01-05-2024 -
Sekretær til Cytostatikaproduktionen på Herlev Hospital
Region Hovedstadens Apotek | Borgmester Ib Juulsvej 9, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
03-04-2024Ansøgningsfrist
26-04-2024