Region Midtjylland

Anæstesiologisk, Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Intensiv- og opvågningsafsnittet i Herning søger afdelingssygeplejerske

Afdelingssygeplejerske der vil være med til at forme fremtidens intensiv- og opvågningsafsnit i det nye regionshospital i Gødstrup

Intensivafsnittet på regionshospitalet i Herning flytter i 2020 i nye fantastiske rammer i Gødstrup. Er du en leder med visioner for udvikling af sygeplejen, lyst til fortsatte forandringer, blik for personalets behov i en forandringstid og vil du sammen med afdelingssygeplejerskekolleger i Herning og Holstebro samt de afsnitsansvarlige overlæger være med til at udfylde de nye rammer, er du måske den nye afdelingssygeplejerske vi søger.

Intensivafsnittet i Herning består af et intensivafsnit med 8 pladser og et opvågningsafsnit med plads til den stationære aktivitet. 1. maj er opvågningsafsnittet påbegyndt nye forløb, hvor udvalgte akutte kirurgiske patienter modtages og udskrives fra opvågningsafsnittet.

Du bliver nærmeste leder for 50 intensivsygeplejersker og vi kan tilbyde et spændende og udfordrende lederjob i Anæstesiologisk Afdeling, hvor vi har fokus på kvalitet, udvikling, samarbejde og trivsel – også når vi har travlt.
Der er i afsnittet en høj faglig stolthed og en kvalitetskultur, hvor faget bliver diskuteret og der bliver stillet spørgsmål ved hvordan man gør tingene, med henblik på til stadighed at forbedre.

Vi har sørget for at der er tid til ledelse og de mange ledelsesopgaver som udflytningen til Gødstrup kræver. Der er i intensivafsnittet en daglig koordinator som varetager koordinering af driften og der er flyttekoordinatorer der fungerer som bindeled mellem klinik, ledelser og flytteorganisationen.

Afsnittet har egen udviklingssygeplejerske og uddannelseskoordinator, og der er et godt samarbejde med afdelingens forskningssygeplejerske og kvalitetskoordinator.
Afdelingens ledergruppe har afsat en ugentlig dag til drøftelse af holdninger, indhold, kvalitet, uddannelse m.m. så vi får skabt en "Gødstrup-kultur", hvor vi bygger på det bedste af de gamle kulturer med fokus på at nytænke ind i de nye rammer.

Regionshospitalet i Gødstrup er Patientens Hospital og med den vision skal vi sammen på tværs i afdelingen, og med vores mange samarbejdsparter, skabe de gode patientforløb.

Det nye intensivafsnit i Gødstrup vil bestå af 13 intensivpladser og en opvågningsfunktion, som i vagten er samarbejdende med den ambulante opvågningsfunktion. Afsnittet vil være en fusion af de to intensivafsnit i Herning og Holstebro, og vil have to sideordnede afdelingssygeplejersker med hver deres dedikerede ansvarsområder. Disse områder fordeles efter erfaring og interesse mellem de to afdelingssygeplejersker.

Vi håber at vores nye afdelingssygeplejerske
  • har ledelseserfaring
  • kan udøve ledelse i klinikken
  • kan inddrage viden og kompetencer fra afsnittets ressourcepersoner
  • er beslutningsdygtig, har naturlig gennemslagskraft og formidler med klare budskaber
  • har talent til at få hverdagen til at fungere tværfagligt og på tværs af afsnit/afdelinger med en synlig og inspirerende tilstedeværelse og en åben og respektfuld kommunikation
  • prioriterer et godt læringsmiljømiljø for medarbejdere og uddannelsessøgende med fokus på kompetenceudvikling og trivsel
  • kan skabe struktur på igangsættelse af forandringstiltag og implementering af disse
  • kan være coachende i det daglige over for koordinatorer og medarbejdere
  • Har IT-kompetencer op brugerniveau


Vi kan til gengæld tilbyde
  • muligheden for at sætte et præg på fremtidens bedste intensiv- og opvågningsafsnit
  • højt til loftet med plads til nye ideer
  • godt samarbejde i afsnitsledelse og ledergruppe
  • muligheden for at udvikle dig selv som leder
  • mentorordning
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.  

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst på området. Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.


Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte
  • ledende oversygeplejerske Bente Kowal på mail benkow@rm.dk/Tlf. 78432839 eller
  • konstitueret afdelingssygeplejerske Birthe Husted på mail birtnl@rm.dk/Tlf. 78432507
Ansættelse fra 1. august eller 1. september 2019.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi gør opmærksom på, at der bliver anvendt personlighedstest i forbindelse med ansættelsesproceduren.

Du kan søge online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist søndag 23. juni 2019.
Ansættelsessamtaler vil finde sted 1. juli 2019.
      

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Bente Kowal
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17777
  • Quick-nr.
    368173
  • Indrykningsdato
    04-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Bente Kowal
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17777
  • Quick-nr.
    368173
  • Indrykningsdato
    04-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.