Region Midtjylland

Fysio- og Ergoterapi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Fast stilling som fysioterapeut i Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 4, Aarhus Universitetshospital

Stillingen er ledig fra den 1. august  2019 og er på 30 timer. Fra 1. januar 2020 vil stillingen være på 37 timer. Stillingen er vagtbærende med vagt hver 5. weekend.
 
Afsnit 4 er et af 5 afsnit i Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital. Afsnittet består af 18 fysioterapeuter, 10 ergoterapeuter og en sosa. Vi behandler patienter på medicinsk sengeafsnit, diabetes- og hormonsygdomme, patienter på akutafdelingen og patienter fra flere ortopædkirurgiske specialer, hånd- , skulder- og albue, idræt-, fod- og ankel, rekonstruktions-, traume- og infektionsspecialet.
 
Vi har organiseret os i 4 team, som har tilknytning sit hver sine specialer. Stillingen er ledig i Team 3, som består af fem fysioterapeuter, der har ansvaret for behandling af patienter på de 2 akutte sengeafsnit og på medicinsk sengeafsnit. Denne stilling har primær funktion på sidstnævnte afsnit. Her vil du møde patienter med osteoporose, diabetes, akutte rygproblematikker og lungesygdomme. Klientellet er blandet med en overvægt af ældre patienter, som ofte har flere konkurrerende lidelser.
 
Der er tilknyttet 3 fysioterapeuter og 1 ergoterapeut til dette afsnit, og det betyder, at der er optimale muligheder for god oplæring og tæt faglig sparring.  Ligeledes er det tætte  tværfaglige samarbejde med læger og sygeplejersker helt afgørende for at sikre et godt og sammenhængende patientforløb, hvor du bl.a. er en vigtig medspiller i differential diagnostik og i at sikre den gode udskrivelse. Ud over opgaverne på sengeafsnittet vil du blive tilknyttet holdtræningen for osteoporosepatienter. Der kan blive mulighed for/behov for, at du på sigt skal dække opgaver på ortopædkirurgisk sengeafsnit med traume- og infektionspatienter.
 
Vi har brug for en kollega som
  • har hospitalserfaring og som har erfaring med behandling af patienter indenfor de medicinske specialer. Herunder erfaring med respirationsfysioterapi.
  • er engageret, og som har lyst til at fordybe sig i det medicinske speciale.
  • kan lide at have en varieret og uforudsigelig hverdag, en hverdag med  flere bolde i luften, og hvor man kan blive tilkaldt til nye opgaver i løbet af arbejdsdagen.
  • udviklingsorienteret og ser nye mulighede
Vi tilbyder
  • erfarne, kompetente og ambitiøse kolleger
  • en dynamisk og omskiftelig hverdag med korte patientforløb
  • et godt fagligt udviklingsmiljø
  • en personalegruppe som trives og som kommer hinanden ved
  • ansættelse på Danmarks bedste Universitetshospital.

Visionen for Aarhus Universitetshospital er ”Den største viden – den bedste behandling”. I Fysio- og Ergoterapi understøtter vi bl.a. denne vision med vores forskningsstrategi og med ansættelse af en professor og 2 lektorer, som er ansvarlige for den forskning, som udgår fra vores afdeling. Ligeledes understøttes visionen af afdelingens strategi for kompetenceudvikling med årlige MUS samtaler og drøftelser af behov for kompetenceudvikling.  
 
Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut- som fysioterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Der må påregnes prøvetid på 3 måneder.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Karen Hahn på 7845 6750 eller på 2362 2347.

Ansøgningen fremsendes elektronisk. Vedhæft udførligt CV og eksamensbevis. Medsend gerne udtalelser.

Ansøgningsfrist d. 21. juni 2019 og der afvikles ansættelsessamtaler d. 25. juni 2019.
 
Vi håber, du har lyst til at søge stillingen – vi vil se frem til at modtage din ansøgning.
 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Karen Hahn
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17800
  • Quick-nr.
    368401
  • Indrykningsdato
    11-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Karen Hahn
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17800
  • Quick-nr.
    368401
  • Indrykningsdato
    11-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.