Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 25 C, 4600 Køge

Klinisk psykolog / specialpsykolog

Vi søger en psykolog på fuld tid til Distriktspsykiatrien i Greve-Køge i en fast stilling med placering i Greve.

 

DistriktsPsykiatrien Greve-Køge er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland, og Greve-delen ligger placeret tæt på centrum i Greve, let tilgængelig med såvel bil som S-tog, få min. gang fra S-togs stationen.

 

Distriktspsykiatrien varetager primært udredning og behandlingen af borgere fra Greve kommune.

 

Målgruppen er patienter med psykoser, svære affektive lidelser og svære personligheds-forstyrrelser. Vi varetager i Greve endvidere udredning og behandling af patienter med PTSD i pakkeforløb. Den samlede Distriktspsykiatri Greve-Køge har et større gruppeprogram, pakkeforløb og regionsfunktioner.

 

Vi er i gang med at udvikle PTSD-behandlingen, og du vil kunne få væsentlig indflydelse på strukturen inden for rammerne af pakkeforløbet. Vi ser derfor gerne, at du har erfaring med PTSD-behandling eller interesse i at arbejde med det.

 

Vi er i Greve en mindre, tværfaglig orienteret medarbejdergruppe bestående af læger, primærbehandlere (sygeplejersker), sekretærer og en psykolog. Vi har desuden et tæt samarbejde med OPUS-behandlere, som er placeret i Køge, men som også har deres gang i Greve.

 

Vi søger en psykolog/specialpsykolog, der selvstændigt kan:

  • Varetage forsamtaler, diagnostiske udredninger og psykologiske undersøgelser, herunder kognitiv testning

  • Indgå i udrednings- og behandlingsarbejde i forhold til PTSD

  • Bidrage med monofaglig psykologisk viden i forbindelse med udredning, diagnosticering og tværfaglig behandling af patienter

  • Varetage gruppebehandling i samarbejde med en primærbehandler

  • Varetage psykoterapeutisk arbejde i mindre omfang – herunder psykologsamtaler og pårørendesamtaler

  • Varetage undervisnings- og formidlingsopgaver, herunder psykoedukativt arbejde og evt. tværfaglig supervision m.v.

  • Varetage primær behandling af patienter, der fortrinsvis har behov for kontakt til psykolog og læge

 

Vi tilbyder:

  • En høj grad af selvstændighed i det daglige arbejde og i planlægning af samme.

  • Et tværfagligt miljø bestående af erfarne medarbejdere, hvor faglig udveksling og læring vægtes højt.

  • Tværfaglig supervision

  • Monofaglig supervision

  • Faglig tilknytning til den øvrige psykologgruppe i Distriktspsykiatrien Greve-Køge og Psykiatrien Øst

  • Relevante kurser og efteruddannelse

 

Vi forventer:

  • At du er uddannet psykolog/specialpsykolog

  • At du har autorisation

  • At du har erfaring inden for psykiatri – og gerne PTSD-behandling

  • At du indgår aktivt i det tværfaglige behandlingsmiljø

  • At din kommunikation er problemløsende, og at du positivt og konstruktivt indgår i det tværfaglige samarbejde

 

 

Yderligere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen og måske et uforpligtende besøg, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Jens Lysgaard Jørgensen på mail: jnjr@regionsjaelland.dk .

 

Samtaler forventes afviklet i løbet af uge 27, 2019

 

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser ligesom vi under en evt. personlig samtale vil bede om 2 referencer fra ledere på tidligere arbejdspladser.

                                                                       

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Tove Madsen
  • Adresse
    Sygehusvej 25 C, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Psykolog, Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    006567
  • Quick-nr.
    368411
  • Indrykningsdato
    11-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Sygehusvej 25 C, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Tove Madsen
  • Stillingstyper
    Psykolog & Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    006567
  • Quick-nr.
    368411
  • Indrykningsdato
    11-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.