Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Lægesekretærelev, Holbæk Sygehus

 

LÆGESEKRETÆRELEVER 2019 – Holbæk Sygehus  

Lægesekretærelev – en uddannelse der giver mening!

Holbæk Sygehus søger 2 lægesekretærelever med uddannelsesstart 15. august 2019

Oplev en spændende og udfordrende hverdag på et Akutsygehus, og bliv en del af et miljø, hvor uddannelse, IT, kommunikation går hånd i hånd med fokus på at planlægge de bedste patientforløb. Du skal arbejde tæt sammen med læger, sygeplejersker og andre faggrupper, og du får kontakt med patienter og deres pårørende. Lægesekretæren er en del af det team, der hver dag arbejder for at give patienter og deres pårørende den bedst mulige behandling og vejledning. Du skal som hospitalets sundhedsadministrative personale være med til at sikre et veltilrettelagt og koordineret patientforløb, og du vil blandt andet beskæftige dig med:     

  • Strategisk planlægning

  • Koordinere patientforløb

  • Høj kvalitet i patientdata

  • Konstant udvikling af arbejdsgange og egne kompetencer

  • Kontinuerligt fokus på IT og øget digitalisering

  • Kommunikation og sagsbehandling

  Vi kan tilbyde:

  • En uddannelse på højt fagligt niveau og med fuld løn
  • Faglig og personlig udvikling
  • Et fagligt stærkt elevteam
  • En udfordrende hverdag med praktik på forskellige afdelinger/ambulatorier
  • En uddannelse med spændende jobmuligheder og efteruddannelse

 

Lægesekretærens typiske arbejdsopgaver:

  • Afstemning og håndtering af arbejdslister
  • Håndtering af indgående og udgående henvisninger
  • Registrering, kodning og validering af klinikernes kodning
  • Håndtering af prøvesvar
  • Indlæggelse, overflytning og udskrivning af patienter
  • Sikre overgange til ambulant forløb
  • Besvare henvendelser fra patienter og pårørende
  • Koordinere forløb i samarbejde med læger, sygeplejersker og eksempelvis terapeuter
  • Bestilling af tolk, transport, materialer mv

 

Adgangskrav

  • EUX

  • 2-årig HG (Handelsskolernes grunduddannelse) eller

  • 1-årig HGV (Handelsskolernes grunduddannelse for voksne) eller

  • HHX (Højere Handelseksamen) suppleret med 5 uger studenterforløb eller

  • STX (Studentereksamen)/HF/HTX, suppleret med et 10 ugers studenterforløb

  • Er du over 25 år, og har en realkompetencevurdering (RKV) skal denne medsendes

  • Er du over 25 år, men IKKE har en realkompetencevurdering (RKV), skal der laves en sådan efter nærmere aftale med os, såfremt du kommer i betragtning til en lægesekretærelevstilling.

Vi forventer at du:

  • Har stor flair og interesse for IT
  • Er rutineret bruger af office-pakken
  • Har et højt niveau i dansk grammatik og retskrivning
  • Udadvendt og god til at samarbejde og kommunikere
  • Kan koordinere mange opgaver på én gang
  • Er ansvarsbevidst, selvstændig og serviceminded
  • Tager ansvar for egen læring
  • Er fremsynet – og nysgerrig, og har lyst til forandringer
  • Udviser forståelse for patientens situation
  • Kan analysere og tænke kreativt
  • Har lyst til at lære om menneskets krop og sygdomme
  • Har lyst til at udfordre dig selv og hele tiden lære nyt

Om lægesekretæruddannelsen

Vi sikrer høj kvalitet i uddannelsen via samarbejde og dialog mellem elevvejledere, ledende lægesekretærer og uddannelseslederen. Praktikforløbet på hospitalet er bygget op af praktikperioder i 4-5 forskellige afdelinger vekslende med 19 ugers teoretisk undervisning på Roskilde Handelsskole samt undervisning på sygehuset. Uddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt (fagprøve), som forsvares ved en mundtlig eksamen. Du kan læse om undervisningen på Roskilde Handelsskole her:  http://www.rhs.dk

Løn:                                                                                                                                               

I din elevtid får du løn i henhold i overenskomsten mellem Danske Regioner og HK Kommunal/DL. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 20. juni 2019 

Yderligere oplysninger                                                                                                                                               

  • Er du i tvivl om du opfylder adgangskravene, så kontakt praktikkontoret, Roskilde Handelsskole på mailadr.: praktikkontoret@rhs.dk

  • Spørgsmål til selve lægesekretæruddannelsen: www.hk.dk/dl

  • Spørgsmål til lægesekretæruddannelsen på Holbæk Sygehus, kontakt Uddannelsesleder Gitte Moesgaard, email: gme@regionsjaelland.dk eller tlf. 59 48 40 12

 

Send din ansøgning                                                                                                                                                            For at komme i betragtning til en elevstilling, skal du sende skriftlig motiveret ansøgning sammen med cv, kopi af relevante eksamensbeviser inkl. folkeskolens 9./10. klasse og evt. referencer samt RKV (realkompetencevurdering), hvis denne haves. Du skal endvidere medsende foto.  Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger elektronisk i HR-skyen.  

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Gitte Moesgaard
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-08-2019
  • Regionens jobnr.
    006578
  • Quick-nr.
    368459
  • Indrykningsdato
    12-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Gitte Moesgaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-08-2019
  • Regionens jobnr.
    006578
  • Quick-nr.
    368459
  • Indrykningsdato
    12-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.