Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Administrativ medarbejder til vores reception i Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Brænder du for at give vores patienter en god service i vores reception – og har du brug for luftforandring i en begrænset periode? Så er det lige dig, vi mangler!

Kræftafdelingen søger sekretær / kontorassistent / lægesekretær til tidsbegrænset vikariat – ansættelse fra 1. juli til 30. september 2019 eller snarest efter aftale.

Vi har meget travlt og har mange forskellige arbejdsopgaver. Derfor mangler vi din hjælp til at bemande vores receptioner i Kræftafdelingen hen over sommerferien, da vi har flere vakante stillinger, som først besættes hen over efteråret.

Kræftafdelingen blev samlet under ét tag på Palle Juul-Jensens Boulevard i Skejby den 1. marts 2019, og vi er i fuld gang med at falde på plads i de nye rammer.

Dit daglige arbejde
  • modtagelse af patienter i receptionen
  • bestilling af kørsel
  • bestilling af hjemtransport til patienter
  • udfylde kørselsgodtgørelse til patienter
  • registreringsopgaver i MidtEPJ
  • forefaldende ad hoc opgaver

Du bliver naturligvis oplært i relevante funktioner. Erfaring fra hospitals- eller sundhedssektoren vil være en fordel. Du vil blive en værdsat vikar i en sekretærgruppe med forskellige personligheder og kompetencer. Vi er gode til at hjælpe hinanden i det daglige med gensidig respekt og masser af godt humør.

Vi søger en kollega, der
  • brænder for at give patienter, pårørende og samarbejdspartnere en god service
  • trives med at være afdelingens ansigt udadtil
  • er selvstændig, ansvarlig og har situationsfornemmelse
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde i en hverdag hvor ændringer kan og vil ske
  • har en positiv indstilling og et godt humør
  • er mødestabil
  • er interesseret i at arbejde 37 t/uge – men vi er fleksible på timeantallet.
  • har en kontor- eller lægesekretæruddannelse, relevant sundhedsfaglig uddannelse eller gymnasial baggrund.
Arbejdstiden ligger indenfor normal dagarbejdstid 7.30-15.30 mandag til fredag.
 
Om Kræftafdelingen
Kræftafdelingen er en stor afdeling med to sengeafsnit, fire ambulante klinikker, tre
stråleklinikker og diverse forsknings-, udviklings- og specialenheder. Vi beskæftiger ca. 650 mennesker fordelt på ca. 20 faggrupper. Afdelingen har 7.500 nyhenviste patienter årligt, vi har ca. 110.000 ambulante besøg og ca. 23.000 sengedage. Vi udfører årligt ca. 55.000 strålebehandlinger og giver ca. 32.000 kemoterapibehandlinger.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffe- og børneattest. Du skal være fyldt 18 år.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Ledende lægesekretær for Sekretærgruppe 2, Laila Gautesen Møller på 6136 9599 eller laimoe@rm.dk
Ledende lægesekretær for Sekretærgruppe 1, Lone Nielsen på 2260 1501 eller lonenils@rm.dk 

Send en kortfattet ansøgning via nedenstående link indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, senest den 26. juni 2019. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Nielsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    17889
  • Quick-nr.
    368589
  • Indrykningsdato
    14-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lone Nielsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    17889
  • Quick-nr.
    368589
  • Indrykningsdato
    14-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.