Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Psykolog, Psykiatrisk Akutmodtagelse og Akutteam, Psykiatrisygehuset Slagelse, Psykiatrien Vest

Vil du være med i vores nye psykiatriske akutteam fra starten af og arbejde i vores akutområde?

Som led i at sikre hurtig psykiatrisk intervention og forebygge indlæggelser, oprettes nu et psykiatrisk akutteam i Psykiatrien Vest. Teamet tilknyttes Psykiatrisk Akutmodtagelse i Slagelse, hvor der også vil være fremmøde, for at sikre hurtig opsporing og tæt samarbejde i den akutte fase.

Vores akutmodtagelse har 12 senge, her vil vi meget gerne i højere grad have fokus på diagnostisk afklaring og optimal medicinsk behandling. Vi har derfor ansat en specialpsykolog med tiltrædelse februar 2020, og søger nu en psykolog til at indgå både i akut team, men også i arbejdet i akut modtagelsen sammen med læger og plejepersonale, frem til specialpsykologen tiltræder. Vi tænker en opgavefordeling ca 40% i akutteam og 60% i PAM.

Arbejdsområde i akutteamet og i akut modtagelsen (PAM)

Akutteam:

  • Indgå i et tværfagligt team omkring akutteam
  • I dialog med øvrige personaler afklare om der er et psykiatrisk behandlingsbehov og i givet fald hvilket
  • Indgå i kortere udrednings/afklarings forløb på max 6 uger
  • Supervisere eller forestå kortere kriseforløb
  • Kan have udkørende funktion i de forløb hvor intensiv behandling i eget hjem er påkrævet
  • Deltage i relevante konferencer i PAM/sengeafsnit, hvor der kan visiteres til funktionen

PAM:

  • Indgå i stuegangsarbejdet herunder udredning og optimering af behandling
  • Deltage i konferencer med lægerne og plejepersonalet
  • Indgå i netværksmøder

Vi tilbyder:

  • Supervision
  • Rig mulighed for at få indflydelse på eget arbejde og medvirke til at udvikle funktionen
  • Et dynamisk og udfordrende arbejdsområde, hvor du i høj grad selv er med til at skabe rammerne for at finde de bedste løsninger, som giver værdi for patienten
  • Du bliver udover at være en del af PAM også blive tilknyttet psykologgruppen i Slagelse

Du bliver en del af Psykiatrien Vest: Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akut modtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere et Steno-diabetes-psykiatri enhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehus. Egen forsknings enhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger kan fås hos: Ledende overlæge Birgitte Welcher 93 57 00 83 eller afdelingssygeplejerske Christina Neergaard 24 98 23 12.

Ansøgningsfrist er d. 25. juni 2019 med ansættelse pr. 1. august 2019 eller snarest muligt.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Charlotte Larsen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    006605
  • Quick-nr.
    368594
  • Indrykningsdato
    14-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Charlotte Larsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    006605
  • Quick-nr.
    368594
  • Indrykningsdato
    14-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.