Region Midtjylland

Børn og Unge

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær (et års vikariat) til Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Børn og Unge, Onkologi søger en uddannet lægesekretær til et barselsvikariat i et år. (30-32 timer ugentligt).  Arbejdstiden fordeler sig på dagtid og cirka to senvagter/weekendvagter pr. fire uger. 
 
Hvem er vi?
Sekretærgruppen i Børn og Unge udgøres af 25 fagligt engagerede lægesekretærer. Vi er organiseret omkring afdelingens forskellige fagområder i to tværgående teams. Vores nye kollega vil blive tilknyttet et fast team og få selvstændigt ansvar for sekretæropgaver relateret til Onkologi.
 
Børn og Unge er en universitetsafdeling med forskningsaktivitet på internationalt niveau. Vi er opdelt i tre sengeafsnit og en fælles klinik. 
 
Dine generelle opgaver vil være
  • at skrive indlæggelses- og ambulante notater samt øvrig korrespondance
  • at booke ambulante tider og telefontider til børn i Onkologi herunder sørge for koordinering med øvrige afdelinger omkring forskellige undersøgelser fx billeddiagnostiske undersøgelser og lignende
  • telefonpasning og skrankefunktion
  • at være tæt samarbejdspartner med læger og sygeplejersker i fagområdet/afsnittet
  • at have medansvar for kodning, registrering, og indberetning til landsregistre
  • at afløse kollegaer i eget team ved ferie, sygdom etc. samt hjælpe på tværs efter behov
 
Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær og fagligt dygtig
  • har kendskab til og forståelse for DRG-registreringen
  • har erfaring med MidtEPJ
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan indgå i et konstruktivt samarbejde med både egen og andre faggrupper
  • kan give børn og forældre en professionel behandling med høj kvalitet
  • er udadvendt, positiv, humoristisk, fleksibel og åben overfor forandringer
  • kan bevare overblikket også i pressede situationer
  • kan trives på en arbejdsplads med mange forstyrrelser 

Vi kan tilbyde dig
  • ansættelse i en spændende, travl og dynamisk afdeling, som er kendetegnet ved et godt og tæt samarbejde mellem dygtige og engagerede medarbejdere i alle faggrupper
  • høj grad af indflydelse, medbestemmelse og ansvar for egne opgaver 

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 18. juli og 19. juli 2019.
 
For yderligere oplysninger om Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, se mere på vores hjemmeside



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tia Ulsøe Merrild
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    17894
  • Quick-nr.
    368613
  • Indrykningsdato
    17-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Tia Ulsøe Merrild
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    17894
  • Quick-nr.
    368613
  • Indrykningsdato
    17-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.