Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kristineberg 3, 2100 København Ø

Sygeplejerske til ungdomspsykiatrisk døgnafsnit

Jobbet

Vi er et energisk og visionært afsnit. Afsnittet står for at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk udredning og behandling af unge mennesker, som er i dårlig trivsel. Unge mellem 14 og18 år, som ikke formår at fungere i et almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater. De unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for eksempelvis affektiv sindslidelse, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser og begyndende personlighedsforstyrrelser. Afsnittet har åbent alle ugens dage, men de fleste unge er hjemme i weekenderne. De unge udskrives typisk efter 6-8 ugers indlæggelse.

Der er fokus på at arbejde med såvel den unge selv, men i lige så høj grad også med familien som helhed.

Personalet

Læger, psykologer, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistent og skolelærere arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi er en engageret personalegruppe både erfarne og nyansatte, og vi er gode til at støtte hinanden. Hver ung og deres forældre får tildelt et team.

Vi tilbyder:

  • stor mulighed for selvstændighed i arbejdet med såvel den unge og forældrene i tværfagligt kontekst.
  • mulighed for at påvirke og udvikle et afsnit med ambition om højt fagligt niveau.
  • der arbejdes ud fra undersøgelses- og behandlingsplanerne for de enkelte patienter.
  • der arbejdes ud fra miljøterapeutiske principper, som gøres individuelle vha. patientplaner.
  • ugentlig planlagte familiemøder mellem den unge, familien og teamet.
  • et tæt tværfagligt samarbejde.
  • et afsnit som arbejder fokuseret og målrettet med at videreudvikle miljøterapien.
  • et afsnit der er optaget af at videreudvikle en Recovery orienteret tilgang.
  • et afsnit med engagerede kollegaer, der prioriterer et højt fagligt niveau og er gode til at støtte hinanden.
  • fast tid til supervision hver 14 dag ved psykolog.
  • psykofysisk grundkursus + løbende vedligeholdelsestræning.
  • centeret arbejder med forbedringskultur/Lean, der holdes tavlemøder hver 2. uge, og der er løbende forbedringstiltag i gang.
  • typisk weekendarbejde hver 4. weekend som udgangspunkt á 12 timers vagter.

Vi søger:

en sygeplejerske med følgende kvalifikationer:

  • lyst til at udvikle og være visionær mht. den miljøterapeutiske sygepleje.
  • gerne psykiatrisk og/eller somatisk erfaring – gerne fra børne- og ungdomspsykiatrien.
  • gerne specialuddannelsen i psykiatri.
  • modenhed, robusthed, ansvarlighed og gode samarbejdsevner er til gengæld en betingelse.
  • gode formidlingsevner såvel mundtligt som skrifteligt. Dette i relation til den unge selv, forældrene, kollegaer og studerende.
  • evne til at have mange bolde i luften og magte en travl hverdag med komplekse opgaver.
  • evne og lyst til at reflektere over egen praksis.
  • lyst og evne for at udvikle et afsnit.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår.

Stillingen er på 32 timer ugentlig i skiftende vagter. Stillingen ønskes besat den 1. august 2019.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, når der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning med CV og eventuelle bilag sendes elektronisk. Følg nedenstående link.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Bregnegaard (38 64 10 41) eller sygeplejerske med psykiatrisk specialfunktion Sofie Puggard (38 64 10 43)

Ansøgningsfrist mandag den 1. juli 2019 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 5. juli i uge 27 2019.

Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling Bispebjerg

Bispebjerg Bakke 30, opgang 16 C, stuen

2400 København NV

Telefon: 38 64 10 00

Web-adresse: www.buc-regionh.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Hanne Bregnegaard
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218947
  • Quick-nr.
    368674
  • Indrykningsdato
    18-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Hanne Bregnegaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    218947
  • Quick-nr.
    368674
  • Indrykningsdato
    18-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.