Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Bioanalytiker til forskningslaboratorium - Børne onkologisk laboratorium

Rigshospitalet – Juliane Marie Centret, BørneUngeKlinikken

Vi søger snarest to bioanalytikere med interesse for forskning og metodeudvikling til en fuldtidsstilling og en 2-årig stilling (37 timer pr. uge). Du skal være grundig, samvittighedsfuld og have lyst til, i samarbejde med laboratoriets øvrige bioanalytikere, at deltage i laboratoriets driftsanalyser, som er centrale for udredning og behandling af børn med kræft.

Om Børne onkologisk laboratorium (Bonkolab):

Til Bonkolab er knyttet 7 bioanalytikere og ca. 40 personer med sundhedsfaglig eller biologisk uddannelsesmæssig baggrund, herunder en del studerende. Vi lægger vægt på mulighed for personlig udvikling i et seriøst og fleksibelt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone. Laboratoriet er velfungerende og med fokus på kvalitet og service i forhold til vores kunder.

Arbejdsopgaver:

  • Fraktionering af blod og knoglemarvsprøver
  • Registrering af patientprøver i databaser
  • Oprensning af DNA og RNA
  • Analyse af cytostatika og metaboliter ved hjælp af liquid chromatography-tandem mass spectrometry (LC-MS) og HPLC
  • SNP-genotypning, enzymassays, cellerdyrkning og flowcytometri

Vi ønsker, at du:

  • har lyst til at indgå i laboratoriets arbejdsopgaver
  • har kendskab til MS-Office
  • har interesse for tekniske analyser (en fordel)
  • kan arbejde selvstændigt og er kvalitetsbevidst
  • kan bevare det gode humør i en til tider travl hverdag

Send din ansøgning og CV senest onsdag den 3. juli 2019 via linket. Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte laboratorieleder Matilda Degn Vinther på 35457094.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Matilda Degn Vinther
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218960
  • Quick-nr.
    368690
  • Indrykningsdato
    18-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Matilda Degn Vinther
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    218960
  • Quick-nr.
    368690
  • Indrykningsdato
    18-06-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.