Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C

Social- og sundhedsassistent til Universitetscenter for Rygkirurgi RC

 

Vi søger en social- og sundhedsassistent til Universitetscenter for Rygkirurgi RC.

Vi tilbyder 1 års vikariat i blandede vagter på 37 timer/uge eller efter aftale.

Stillingen ønskes besat 1. september 2019 eller efter aftale.

 

Om afdelingen

Universitetscenter for Rygkirurgi er et neuro- og ortopædkirurgisk afsnit under Neurokirurgisk Afdeling U for patienter med sygdomme i ryggen. Vi har 20 senge på hverdage og 16 senge i weekenden. Vi har et stort flow i afsnittet og mange af vores patienter går hjem allerede dagen efter operationen.

Vi er kendt for at have høj grad af faglighed mhp. at sikre helhed, kontinuitet og effektivitet i patientens forløb. Afdelingens social- og sundhedsassistenter indgår således i et tæt og konstruktivt samarbejde med sygeplejersker, læger, fysio- og ergoterapeuter, farmakonomer samt sekretærer, og vi arbejder i forskellige faglige grupper med fokus på at udvikle sygeplejen.

 

Vi har stort fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø og arbejder med Min Tid, så du har stor indflydelse på din arbejdsplan. Du kan forvente at arbejde 4 weekender på 12 uger.

Vi har en fleksibel udnyttelse af ressourcerne på tværs af afsnittene og lukker sammen med U-1 i ferieperioder, hvilket giver gode vilkår for ønsker til ferie.

 

Vi tilbyder

Et spændende job og et spændende speciale, hvor du har mulighed for at sætte alle dine sygeplejefaglige og personlige kundskaber i spil og videreudvikle disse

Du bliver oplært i specialet efter dine ønsker og behov ved erfarne og kompetente kolleger i afsnittet

Du får undervisning i neurokirurgi og sygepleje til neurokirurgiske patienter på Introkursus i Neurokirurgi

Du får en stabil gruppe af kollegaer, som vil medvirke til, at du trives

Du får en kombination af yngre samt erfarne kollegaer med et godt socialt fællesskab

Vi har stor aldersspredning i patientklientellet. Mange patienter har konkurrerende sygdomme.

Afsnittet rummer kortvarige som længevarende indlæggelsesforløb, og der er stor mulighed for at følge patientforløb

 

 

Vi søger

Du har interesse inden for sygepleje til den rygkirurgiske patient

Du har erfaring med at uddanne elever, har pædagogiske evner og lyst til at tage medansvar for de uddannelsessøgende

Du kan arbejde struktureret og målrettet

Du udviser fleksibilitet, hvor det er nødvendigt

Du har gå-på-mod, er nysgerrig, tager initiativ

Du er god til at prioritere og forvalte din egen tid og ser muligheder frem for begrænsninger

Du evner at skabe et frugtbart og respektfuldt samarbejde mono- såvel som tværfagligt

Du er den gode kollega, som medvirker til et godt arbejdsmiljø

 

 

For yderligere beskrivelse af afsnittet samt uddybelse af de enkelte afsnits funktioner henvises til vores hjemmeside.

 

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA, og er omfattet af aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.

 

Vil du vide mere

Kom gerne og besøg os eller kontakt afdelingssygeplejerske Vibeke Herskild eller stedfortræder Line Eithz Bauer på tlf. 6541 1359 / 6541 3781 for at høre nærmere.

 

Din ansøgning

Du skal sende din ansøgning elektronisk via link herpå siden.

Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Anne Pedersen, Neurokirurgisk Afdeling U.

 

Ansøgningsfristen er den 18. august 2019.

 

 

Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Winnie Damsbo
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    208035
  • Quick-nr.
    369231
  • Indrykningsdato
    01-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Winnie Damsbo
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    208035
  • Quick-nr.
    369231
  • Indrykningsdato
    01-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.