Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Jordemødre til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg

Følgende stillinger som jordemoder ved Regionshospitalet Viborg, er ledige til besættelse:
 
To faste stillinger i Kendt Jordemoder Ordning er ledige pr. 1. september 2019
Lokalaftale for Kendt Jordemoder Ordning kan hentes her
  • Team Møldrup, med jordemoderkonsultation i Møldrup
  • Hjemmefødselsordning med jordemoderkonsultation i Silkeborg, dækker hjemmefødsler for hele optageområdet
Et barselsvikariat som Flexjordemoder er ledig i perioden 1/9-2019 til 30/4-2020.
Lokalaftale for flexjordemoder kan hentes her
  
Et barselsvikariat på fuld tid i perioden 1/9-2019 til 31/8-2020
 
Et vikariat på 32 timer/uge i perioden 1/9-2019 til 31/12-2019
 
Stillingsbeskrivelsen på basisjordemoder kan hentes her
 
En ansættelse i Kvindesygdomme og Fødsler rummer hele jordemoderens kompetenceområde, således at der veksles mellem barselshotel, fødegang, jordemoderkonsultation inkl. forældre- og fødselsforberedelse, akut graviditetsklinik, hjemmefødsler og kendt jordemoderordning.
Som Jordemoder vil du oftest være i en kombination af 2-3 funktioner.
  
Om afdelingen/stillingen
Faglig og organisatorisk profil
Hospitalsenhed Midt har i dag ca. 2.250 fødsler, der varetages på Regionshospitalet Viborg eller i hjemmet. Heraf varetages ca. 700 fødsler i 5 kendte jordemoderordninger.
 
Det er vigtigt for os, at familierne oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i deres ønsker og behov. På Regionshospitalet Viborg varetages alle typer fødsler med få undtagelser jf. specialeplanen for gynækologi og obstetrik i Region Midtjylland.
 
Som jordemoder ved Hospitalsenhed Midt har du mulighed for et meget varieret arbejdsliv. Der er jordemødre i mange forskellige funktioner, f.eks. på barselshotel og -klinik, akut graviditetsklinik, fødeafsnit og jordemoderkonsultation, herunder specialkonsultationer, Kendt Jordemoderordning, forældre- og fødselsforberedelse forberedelse m.v.
 
Vores overordnede vision "styrk det nye liv" går ud på, at arbejde for at holde graviditets-, fødsels- og barselsforløb så ukomplicerede som muligt. Medarbejdere i afsnittet arbejder tæt sammen om dette og har stor indflydelse på hvilke tiltag der iværksættes.
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi er en åben organisation og ønsker at fokus skal være på muligheder frem for begrænsninger, hvilket du kan bidrage til. Vi har i afdelingen et godt kollegialt samspil med højt til loftet og vi er interesserede i at inddrage alle medarbejders ideer og bidrag når vi løbende udvikler og justerer til, med det formål at bibeholde høj kvalitet og faglig standard.
 
Hos os vil du få mulighed for at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Arbejdsdagen er fleksibel og du er med til at skabe sammenhæng og koordinere den information, pleje og behandling der gives.
Vi arbejder tæt og tværfagligt med afdelingens andre faggrupper.
 
Personprofil
Vi søger jordemødre der:
  • er fagligt dygtige og engagerede
  • bidrager bevidst og positivt til et godt og konstruktivt arbejdsklima
  • vægter godt samarbejde højt, både internt og tværfagligt
  • evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • evner nærvær med parrene og formår at styrke og støtte dem med udgangspunkt i deres situation
  • kender og respekterer sit kompetenceområde
  • er stabile og fleksible og kan varetage alle døgnets vagter samt weekendarbejde
  • er løsningsorienterede og bidrager til forsat udvikling af afsnittet, så vi sammen er med til at præge den generelle udvikling af svangreomsorgen
Især for Kendt Jordemoder Ordning og flexjordemoderstillingen forventes stor fleksibilitet og omstillingsparathed. Kontakt os gerne for yderligere oplysninger om, hvad det vil sige at arbejde på denne måde.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
  •  Vicechefjordemoder Lisbeth Madsen Jensen: tlf.: 2057 8655
  • Vicechefjordemoder Kirsten Haulrik Bech, tlf.: 7844 5706
  • Chefjordemoder Katrine Kildedal, tlf.: 7844 5703
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest 12. august.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag d. 21. august 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lisbeth Madsen Jensen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    18092
  • Quick-nr.
    369262
  • Indrykningsdato
    02-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lisbeth Madsen Jensen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    18092
  • Quick-nr.
    369262
  • Indrykningsdato
    02-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.