Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

3 fysioterapeuter til faste stillinger Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vi søger 3 dygtige fysioterapeuter til faste stillinger i neurologi, onkologi og almen medicin med start den 1.8.19 eller der efter.

Er du specialist eller bredt fagligt interesseret og er hospitalsarbejde noget for dig?

Har du lyst til et spændende og varieret arbejdsliv? Er du en erfaren eller nyuddannet fysioterapeut som søger nye udfordringer? Så ser vi frem til en ansøgning fra dig.

Du vil blive en del af et stort dynamisk team i vores Ergo- og Fysioterapi på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Vi er en afsnit som er i en udviklingsproces og er ved at optimere vores personaleresurser, så vi på bedst mulige måde kan give vores patienter den bedste behandling.

Vi har 3 faste fysioterapeutstillinger til besættelse indenfor:

  • Neurologi 32 timer

  • Onkologi 37 timer

  • Medicin 32 timer

Neurologisk Afdeling har et akut afsnit samt et alment afsnit, som har regionsfunktion. Vi har et rigtigt godt og tæt tværfagligt samarbejde på afdelingen.

Indenfor det onkologiske speciale vil du skulle arbejde inden for hæmatologi, urologi og onkologi. Vi står pt. og mangler en fysioterapeut med erfaring inden for prostata området eller som har mod på at fordybe sig i området. Vi har et godt tværfagligt samarbejde afdelingerne.

De medicinske afdelinger består af lungemedicinsk, infektionsmedicinsk, nefologisk samt to kardiologiske afdelinger. Vi har et godt tværfagligt fokus på patienterne i et godt samarbejde med afdelingerne.

 

Det vigtigste er at du:

-Har evner og lyst til samarbejde med mono- såvel som tværfaglige samarbejdspartnere, patienter og pårørende.

-Er interesseret i somatik og er fagligt/teoretisk solidt funderet.

-Har et godt overblik og forstår at gøre brug af ressourcerne omkring dig.

Vi kan tilbyde dig en professionel afdeling med højt fagligt niveau. Der er mulighed for at du byder ind med din erfaring i ét speciale, eller mulighed for at opnå erfaring inden for flere specialer.

Vi dækker bredt på alle sengeafdelinger på hospitalet og har desuden en stor ambulant aktivitet indenfor hjerteområdet. På SUH er der regionsfunktion på flere specialer.

Afdelingen er på ca. 27 fysioterapeuter og 12 ergoterapeuter. Vi har en klinisk forskningsenhed med en udviklingsterapeut, en Ph.d. studerende som varetager og projektstyrer flere udviklings- og forskningsprojekter på SUH, både med regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.

Har du lyst til at vide mere er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut

Morten Madsen tlf. 23 32 93 78

CV og motiveret ansøgning: se formular

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Morten Madsen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    006850
  • Quick-nr.
    369706
  • Indrykningsdato
    11-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-07-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Morten Madsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    006850
  • Quick-nr.
    369706
  • Indrykningsdato
    11-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-07-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.