Bioanalytiker til ambulatorium
På Klinisk Biokemisk afdeling i Roskilde er der en fast stilling som bioanalytiker i ambulatoriet til besættelse d. 1. september 2019 eller efter aftale.
Ønsker du et job på en spændende og travl afdeling, så har du mulighed for at søge en fast stilling på 37 timer pr. uge i ambulatoriet på Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Vi er en moderne og velfungerende afdeling med ca. 90 ansatte, der både har fokus på kerneopgaven og hinanden.
I vores ambulatorium har vi en stor fælles funktion i blodprøvetagning på voksne og børn samt EKG optagelser.
Udover at have prøvetagninger i ambulatoriet varetager ambulatoriet også blodprøvetagning og EKG-optagelse ”ud af huset” på patienter, hvor vi tager prøver i eget hjem samt på de af Region Sjællands psykiatriske afsnit, som ligger i Roskilde. Ligeledes varetager ambulatoriet prøvetagning på resten af sygehuset på runde hver dag kl. 13.
Torsdag har ambulatoriet åbent til kl. 18 og det vil være muligt at byde ind på nogle af disse sene vagter, hvor man så til gengæld også møder senere.
Vi kan tilbyde dig
Et introduktionsprogram og en mentorordning, med en individuel oplæringsplan
Oplæring i prøvetagning på børn
Oplæring i udekørende funktioner
Vi har fokus på kompetenceudvikling og lægger stor vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Vi søger en medarbejder, som
Er uddannet/har autorisation som bioanalytiker
Er åben og fleksibel
Er omhyggelig og kvalitetsbevidst
Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
Er serviceminded og har interesse i patienten
Er positiv og har humoristisk sans
Kan organisere, planlægge og prioritere egne opgaver
Det er en fordel at have kørekort.
Ansøgningsfrist den 18. august 2019
Stillingen er til besættelse den 1. september eller efter aftale.
Ansøgning vedlægges CV og eksamensbeviser
Sjællands Universitetshospital har strategien ”Patienten er alt”, som forankres omkring fire delstrategier
•Vores opgave - sammen om patienten altid
•Vores arbejdsglæde - sammen skaber vi den bedste arbejdsplads
•Vores forandring - sammen om fornyelse
•Vores faglighed - sammen bliver vi de bedste
Vores aktiviteter og løbende udvikling og organisering læner sig op af disse delstrategier.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.
Løn iht. gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte en af vores afdelingsbioanalytikere
Regitze Reumert, 47 32 56 05
Agnete Kühle, 47 32 56 44
Barbara Obenhaupt, 47 32 56 63
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Merete Steensgaard-Hansen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2019 - Regionens jobnr.
006915 - Quick-nr.
369988 - Indrykningsdato
22-07-2019 -
Ansøgningsfrist
18-08-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×