Region Nordjylland

Ortopædkirurgi: Læger

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Afdelingslæge Fod Ankel Kirurgi

Et 1-årigt vikariat for afdelingslæge i fagområdet for Fod Ankel Kirurgi ved Ortopædkirurgisk Afdeling Aalborg, Aalborg Universitetshospital ønskes besat i perioden 1. oktober 2019 – 30. september 2020.
 
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædisk kirurgi, som har udvist speciel interesse for fagområdet.
 
Ortopædkirurgi i Region Nordjylland
De ortopædkirurgiske afdelinger i Region Nordjylland er integreret i Klinik Hoved-Orto på Aalborg Universitetshospital. De fem ortopædkirurgiske afdelinger er organisatorisk placeret på Aalborg Universitetshospital, men der foretages aktuelt ortopædkirurgisk behandling på både Aalborg Universitetshospital (herunder også Farsø Sygehus) og på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring og Frederikshavn og Thisted. Der er en ledende overlæge i hver af de fem afdelinger.
 
Ortopædkirurgisk Afdeling Aalborg, Aalborg Universitetshospital, varetager højt specialiserede funktioner og har undervisningsforpligtigelse for læger i basis- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter inden for ortopædisk kirurgi. Afdelingen har 45 stationære senge fordelt på to sengeafsnit.
Aalborg Universitetshospital er level 1 traumecenter med modtagelse og behandling af multitraumatiserede patienter i Region Nordjylland.
 
Generelle arbejdsforhold
Tjenestested
Stillingen er med hovedtjenestested i Aalborg, men da fagområdet for Fod og ankel kirurgi har aktivitet på to matrikler, hhv. Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland i Hjørring, vil der være tale om udetjeneste i Hjørring.
 
Funktion
Afdelingslægen vil blive tilknyttet afdelingens fagområde for fod og ankel kirurgi og skal varetage de opgaver, som findes i fagområdet sammen med den specialeansvarlige overlæge og det tilknyttede lægeteam samt øvrige fagpersoner, idet afdelingen prioriterer tværfagligt samarbejde højt.
 
Der forventes deltagelse i den samlede afdelings opgaver, herunder den teoretiske og praktiske undervisning af afdelingens læger, studenter og øvrige personale. Der forventes desuden deltagelse i afdelingens videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.
 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og FaYL/FAS.
Der er over for Region Nordjylland oplysningspligt om bibeskæftigelse.
 
Vagtforhold
Afdelingslægen vil indgå i bagvagten i Ortopædkirurgisk Speciale, Aalborg, som er en 16-skiftet tilstedeværelsesvagt.
 
Ansøgningen
Ansøgningen skal ledsages af et curriculum vitae samt eventuelt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. Sammen med ansøgningen fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer, som downloades fra www.kompetenceskema.rn.dk.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
 
For yderligere information kontakt
Ledende overlæge Christian Pedersen på telefon 97 66 24 87 eller e-mail christian.pedersen@rn.dk.
Specialeansvarlig overlæge Inge Lunding Kjær på telefon 97 66 25 07 eller e-mail i.kjaer@rn.dk.
 
Ansøgningen stiles til ledende overlæge Christian Pedersen, Ortopædkirurgisk Afdeling Aalborg, Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg senest den 9. august 2019.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Christian Pedersen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    6150
  • Quick-nr.
    370000
  • Indrykningsdato
    22-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Christian Pedersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    6150
  • Quick-nr.
    370000
  • Indrykningsdato
    22-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.