Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske, gerne med 1/6 diplom som klinisk vejleder, søges til akutte og komplekse patienter i Ortopædkirurgisk Klinik

Vi er en spændende Ortopædkirurgisk Klinik, bestående af højtspecialiserede områder indenfor ortopædkirurgien, har et højt patientflow og en del yngre patienter.

Kom og få mulighed for at uddanne vores studerende til at kunne yde en god grundlæggende og specialiseret sygepleje.

Stilling på 32 - 37 timer/uge i skiftende vagter med start 1. oktober 2019 eller hurtigst muligt. Weekendarbejde hver 3. uge i 12 timers vagter.

Vi søger dig, så du kan blive en del af vores studie-unit – som vores meget dedikerede kliniske underviser, kliniske vejledere, daglige vejledere og ledelsen bidrager til at få til at fungere til glæde for vores studerende.

Der er i klinikken udarbejdet et ”Manifest for klinisk undervisning”, som danner baggrunden for studie-unitten. Vi er aktuelt i gang med en revidering af manifestet, men der står bl.a. følgende:

Formålet med en studie-unit  er, at skabe rammer og muligheder for et lærerigt forløb. Studerende og elever får på den måde mulighed for vejledning af en kvalificeret vejlederstab og forventes at tage medansvar for læring.

Vi tilbyder superviseret refleksion for studerende/elever en gang ugentligt med deltagelse af vejledere, studerende/elever og klinisk underviser. Vi arbejder med mindmap, refleksionsprocessen og Løvlies praksis trekant”.

Sengeafsnit

Afsnittet modtager traumepatienter, patienter til specialiseret ryg- og bækkenkirurgi, tumorkirurgi, hånd- og alloplastikkirurgi. Patienterne gennemgår højt specialiseret kirurgi, hvilket stiller høje krav til observations- og handlingsrelateret sygepleje. Det medfører også særlige høje krav til omsorgen i sygeplejen herunder svære samtaler med patienter og pårørende.

Vi har 5 sektioner bestående af:

  • Tumorsektion, patienter med tumorer i knogler og/eller bløddele
  • Rygsektionen, specialiseret rygkirurgi samt patienter med rygfrakturer og tumorer med/uden rygmarvsskade
  • Traumesektionen, multitraumatiserede patienter fra hele Østdanmark
  • Alloplastik sektionen, patienter med komplekse problemstillinger i forhold til infektion i eller flergangs revidering af hofte- og knæalloplastik
  • Håndkirurgi og Børneortopædi – børnene er indlagt på Børne-Ungeklinikken i JulianeMarieCentret.

Herudover har vi

  • Semi-intensiv, komplekse, svært syge ortopædkirurgiske patienter, der er hæmodynamisk eller respiratorisk ustabile med behov for øget monitorering.

Afsnittet består af 42 senge, hvoraf de 6 er semiintensive senge og vi behandler patienter fra hele Danmark, Færøerne og Grønland.

Hvem er vi:

Vi er et sengeafsnit der er godt og positivt i gang med en fusion af to sengeafsnit, hvor inddragelse af personalet er i fokus. Vi har en velfungerende studie-unit, som vi dog gerne vil give lidt mere opmærksomhed. Herudover er vi i gang med at ændre vores sygeplejefaglige organisering, således at der bliver særlig fokus på ledelse og udvikling, så vi kan understøtte personalets hverdag bedst muligt. Sygeplejen til de patienter, der er indlagt på vores afsnit, gør det muligt at udvikle sig indenfor for mange forskellige facetter af sygeplejen.

Vi har i en periode haft nogle vakante stillinger, men til trods herfor har personalet et stort engagement, og lige nu er vi i gang med en opbygning af afdelingen og vil gerne invitere dig med.

Det er planlagt, at vi flytter til Rigshospitalets Nordfløj, i januar 2020, til et nyt og moderne sengeafsnit, stadig med plads til en studie-unit.

Vi tilbyder:

  • En individuelt tilrettelagt introduktion, hvor du danner makkerpar med sygeplejersker i 8 uger. I den periode oplæres du i sygeplejen indenfor for de forskellige sektioner
  • Fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som står klar til at hjælpe dig
  • Mulighed for faglig sparring med gruppen i studie-unitten
  • Medindflydelse på egen vagtplan
  • Et godt arbejdsmiljø, som vi alle værner om, og vi lægger vægt på, at hverdagen og vagterne er præget af et godt kollegialt samarbejde. Hos os er der i alle vagter en god kollega at sparre med
  • Interne og eksterne kurser for både nye og erfarne sygeplejersker
  • Kompetenceudvikling indenfor såvel grundlæggende sygepleje som sygepleje til vores komplekse og svært syge patienter.

Vi søger dig, der:

  • har en pædagogisk interesse i forhold til uddannelse af sygeplejestuderende samt studerende og elever
  • gode formidlingsevner og som er opmærksom på egen kommunikation både omkring faglighed samt skabelse af tryghed for de studerende.
  • har interesse for sygepleje til den kirurgiske patient, heri den grundlæggende sygepleje
  • vil være med til at tilrettelægge sygeplejen individuelt med patient og pårørende med stor vægt på patientinvolvering, kontinuitet og effektivitet
  • evner at bevare roen, kan skabe et hurtigt overblik og prioritere mellem opgaverne
  • har evnen til at arbejde selvstændigt, såvel som i team
  • kan tage initiativ i hverdagen til at optimere patientforløb samt bidrage til patientsikkerhed
  • ser mulighederne og gerne vil sygepleje.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansættelsesdato er 1. oktober 2019 eller hurtigst muligt.

Stillingen er på 32 - 37 timer/uge i skiftende vagter. Weekendarbejde hver 3. uge i 12 timers vagter.

Stillinger i Ortopædkirurgisk Klinik er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Ansøgningsfrist:

Den 21. august 2019. Samtaler afholdes den 28. august 2019.

Hvis du har lyst til at besøge os, er du meget velkommen.

Du kan altid ringe til afdelingssygeplejerske Line Holm Knudstrup for at høre nærmere på tlf. 35 45 79 71 eller ledende oversygeplejerske Henriette P. Pedersen på tlf. 51 63 76 78.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Line Knudstrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder, Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    219519
  • Quick-nr.
    370038
  • Indrykningsdato
    24-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Line Knudstrup
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder & Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    219519
  • Quick-nr.
    370038
  • Indrykningsdato
    24-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.