Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Læger søges til Maniitsoq i et julevikariat.

Er du handlekraftig, kommunikerende og samarbejdende på tværs af faggrupper? Så har vi jobbet til dig!

I Maniitsoq søger vi lige nu to læger til et jule- og nytårsvikariat. For begge lægers vedkommende tilbyder vi medrejsende ægtefælle hvis det ønskes.

Perioderne er: En læge fra d. 9. december 2019 – d. 9. januar 2020, samt en læge fra d. 12. december 2019 – d. 12. januar 2020.

I Det Grønlandske Sundhedsvæsen arbejder vi for at tilbyde effektive sundhedsydelser til alle patienter uanset hvor i Grønland de bor. Vi er borgernes primære sundhedstilbud og derfor kan du se frem til en spændende og udfordrende hverdag, hvor du møder mange patienter med forskellige behov.

For at sikre patienten den bedste behandling og forløb, så samarbejder vi tæt på tværs af faggrupper, f.eks. kræver meget af dit arbejde tolkebistand hvor det lokale personale hjælper. Der er også mulighed for samarbejde og sparring med rejsende speciallæger inden for et bredt kirurgisk område, medicin, pædiater, psykiater og øre-næse-hals. Når du er i vagt har du ligeledes altid mulighed for at drøfte patientens situation og helbred med overlægerne i Nuuk.

Hvem er vi?

Respekt, tillid, omsorg og faglighed er Sundhedsvæsenets fælles værdier. Du vil møde dygtige og passionerede kollegaer, som har fokus på det gode patientforløb og får ting til at lykkedes.

Maniitsoq Sundhedscenter har et velfungerende ambulatorium, samt skadestue og daglig adgang til laboratorium, røntgen og ultralyd.

Hvem er du?

  • Fagligt engageret og effektiv i dit daglige arbejde
  • Åbensindet overfor kulturer og nye arbejdsgange
  • Som person er ambitiøs, kommunikerende og smilende

Maniitsoq – Grønlands Venedig

Maniitsoq kaldes på dansk Sukkertoppen, mens byen i folkemunde er døbt Grønlands Venedig pga. skærgårdsområdet og de mange små kanaler i og omkring byen. I vinterperioden danser nordlyset på himlen i imponerende grønne og lilla farver, mens du og familien i weekenderne kan vandre eller stå på ski i de alpine fjelde.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Ansættelses er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem   http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201907268

Ansøgningsfrist: d. 27. september 2019

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Helle Olsen på tlf. (+299) 86 42 11 eller på e-mail: HELO@PEQQIK.GL 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Kenni Andreasen på tlf. +299 34 46 86 eller på e-mail: KEBA@PEQQIK.GL

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Kenni Birk Andreasen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    09-12-2019
  • Quick-nr.
    370198
  • Indrykningsdato
    31-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Kenni Birk Andreasen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    09-12-2019
  • Quick-nr.
    370198
  • Indrykningsdato
    31-07-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.