Region Nordjylland

Autismespektrumforstyrrelser - Sødisbakke

Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

Special pædagogik, og større opgaver inden for specialområdet.

Autismespektrumforstyrrelser, Skovbo, Sødisbakke,  Region Nordjylland... 
 
Vi har brug for dig….. der brænder for special pædagogik, og større opgaver inden for specialområdet.
 
Kan du se dig selv som en del af en pædagogisk opgave, der stiller store krav til dine personlige og  faglige kompetencer, samtidig med, at du formår at indgå i opgaver der fordrer høj faglig- og rummelighed.
 
Vi søger et antal pædagoger, social- og sundhedsassistenter samt medhjælpere.
 
Om Skovbo
Skovbo er et socialpædagogisk døgntilbud for voksne mennesker med autismespektrum forstyrrelser, samt betydelig og varig nedsat funktionsevne.
 
Vi arbejder ud fra filosofien Gentle Teaching, hvor nærvær og relation er i fokus.
Se eventuelt vores video ”I kærlige hænder” på YouTube.
 
Vi arbejder ud fra det enkelte menneske, hvor vi pædagogisk arbejder ud fra en neuropædagogisk udredning, en tæt relation og særinteresser.
 
De mennesker der bor på Skovbo er udviklingsmæssigt imellem 3 måneder og op til 4 år, i leve år mellem 18 og 60 år. Beboerne på Skovbo har brug for hjælp til alle dagligdagens gøremål, lige fra hjælp på toilettet, til at skabe en meningsfyldt hverdag, med aktiviteter, der taler til den enkelte.
Der arbejdes ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor aktivitet og beskæftigelse indgår i et samlet tilbud. Dette, for at imødekomme beboerens behov for tryghed, i form af et forudsigeligt, struktureret og genkendeligt miljø.
 
Skovbo er opdelt i 4 døgnafsnit. Der bor otte beboere på tre af afsnittene, og på det fjerde er der plads til fem.
 
Vi søger nye kolleger med erfaring eller lyst til at arbejde ud fra en struktureret hverdag, med mennesker, der kræver ens nærvær – selvom adfærden kan være grænseoverskridende.
Hvor der vil være en blanding imellem èn til èn relation og ud i mindre grupper.
 
Vi har brug for nye kolleger der kan arbejde med beboere, der har brug for særlig skærmning, struktur og alternative løsninger til at skabe en indholdsrig hverdag.
Du skal have en robusthed for at kunne arbejde med denne gruppe, da der kan være et særligt behov fra beboer
 
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads:
  • Hvor du udfordres i det pædagogiske speciale.
    Vores hverdag bære præg af struktur. Mennesker inden for ASF er ofte udfordret i overgange, derfor vil det tale ind til din evne og parathed til ændring og omstilling i din pædagogisk praksis.
  • Med faglige og engagerede kollegaer.
    Vi er en personalegruppe der er på arbejde for at gøre en forskel. Vi har forventninger i forhold til hinanden, hvilket kommer til udtryk ved synlig planlægning på tværs i huset, hvor vi koordinerer vores forskellige aktiviteter, til fordel for de beboere der deltager.
    Vi forsøger hele tiden at optimere vores tilbud igennem dialog og praksis erfaring.
  • Med fokus på udvikling og nytænkning.
    Vi har p-møder hver tredje uge, fælles temadage med fokus på vores speciale, intern- og ekstern undervisning i Gentle Teaching, Neopædagogik, individuel plan skrivning, optimering af brugen af Sensum, pædagogisk dokumentation, medicin, epilepsi osv.
  • Med fokus på, hvor personlig- og faglig udvikling er i centrum.
    Vi har meget intern- og ekstern undervisning i løbet af året, hvor der er rig mulighed for faglig udvikling i vores regi.
    Vi stiller store krav til hinanden igennem daglig sparring imellem både kolleger og ledelse. Dette er bidragende til personlig og faglig udvikling.
  • Med et stærkt socialt fællesskab.
Vi har flere faglige arrangementer i løbet af året, det kan være foredrag omkring vores speciale, samarbejde og energi indsprøjtning i form af en peptalk eller hvad vi ellers bliver inspireret til at deltage i.
Der er stor social kapacitet på Skovbo, vi har fælles arrangementer som biografture, en sommer fest, en vinter fest.
 
 
Vi forventer en kollega:
  • der kan indgår i opgaver, hvor det fordrer høj faglig- og rummelighed.
  • der er engageret i arbejdet med mennesker, og i at være i en tæt relation med både beboere og kollegaer.
  • der kan tage ansvar i de daglige opgaver, og veksle imellem beboer kontakt og planlægning/organisering.
  • der kan arbejde ud fra fælles beslutninger, og som ønsker et arbejdsmiljø med fokus på social kapital.
  • der er udviklingsparat, både på et personligt- og fagligt plan.
  • der kan arbejde i tæt relation i èn til èn kontakt.
  • der har bil, da offentlige transportmidler ikke passer med mødetiderne.
     
     
    Stillingerne er på 37 timer ugentligt
     
    Sidste ansøgningsfrist d. 30 september 2019.
     
    Der vil løbende blive afholdt samtaler.
     
    Ønsker du uddybende information kan du kontakte tilbudsleder Susanne Poulsen tlf. 97645728 eller via suspo@rn.dk.
     
     
Du kan ligeledes søge information på Sødisbakkes hjemmeside www.sodisbakke.rn.dk eller indblik i Gentle Teaching og dagligdagen på Sødisbakke via filmen ”Mennesker i Kærlige Hænder” på www.youtube.com
 
___________________________________________________________________________________
 
Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder - kommunerne. Vi er samtidig Danmarks største leverandør af viden og pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har 135 beboere og ca. 600 medarbejdere fordelt på 10 døgnafdelinger, samværs – og aktivitetstilbud og 4 serviceafdelinger. 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Jani Rønnow Thaier
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    6198
  • Quick-nr.
    370464
  • Indrykningsdato
    07-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Kontaktperson
    Jani Rønnow Thaier
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2019
  • Regionens jobnr.
    6198
  • Quick-nr.
    370464
  • Indrykningsdato
    07-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.