Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Ledende overlæge til Dagkirurgisk Afdeling

Ledende overlæge til Dagkirurgisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital

Amager og Hvidovre Hospital søger ledende overlæge til Dagkirurgisk Afdeling – en nytænkende afdeling, hvor patientens behandlingsvej bestemmer afdelingens struktur, og hvor forskning, høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø er en del af hverdagen.

Opgaven

Som ledende overlæge er du ansvarlig for – i tæt samarbejde med den ledende oversygeplejerske - at styrke og videreudvikle det gode sammenhængende patientforløb i egen afdeling samt fastlægge afdelingens strategiske udvikling inden for rammerne af hospitalets og regionens strategi.

Du får ansvaret for de overordnede lægefaglige beslutninger samt for den løbende, faglige prioritering af arbejdsopgaver og ressourcer.  

Afdelingens succes med at skabe gode og effektive patientforløb hænger tæt sammen med et godt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger, herunder i særdeleshed de afdelinger, der afvikler nogle af deres operationer i Dagkirurgisk afdeling. En væsentlig del af opgaven er derfor at skabe og vedligeholde et godt samarbejde med de daglige brugere af afdelingen og deres ledelser.

En nylig analyse har vist, at der fortsat er et betydeligt potentiale for at flytte operationer til dagkirurgisk regi. Det vil derfor også være en vigtig opgave for afdelingsledelsen at medvirke til fortsat udvikling og udbygning af funktionen.

Fakta om Dagkirurgisk Afdeling

Dagkirurgisk Afdeling er en selvstændig afdeling bygget i 2012, med 58 engagerede medarbejdere, bestående af 6 anæstesilæger, 50 sygeplejersker og 2 lægesekretærer. Der opereres dagkirurgiske patienter inden for specialerne gynækologi, mavetarm- og ortopædkirurgi, børn såvel som voksne, og patientkategorien omfatter også knæ og hoftealloplastikker.

Afdelingen består af en patientmodtagelse, opvågningsstue samt 6 operationsstuer og udfører ca. 6.600 operationer årligt.

Den ledende overlæge refererer, sammen med den ledende oversygeplejerske, til hospitalsdirektionen, og er i fællesskab ansvarlige for daglig drift, budget, personale og faglig udvikling. Afdelingsledelsen skal sikre en rationel drift og et højt fagligt niveau for afdelingens samlede virksomhed. Afdelingsledelsen fastlægger afdelingens strategiske udvikling inden for rammerne af hospitalets og regionens overordnede strategi.

Vi søger en ledende overlæge der: 

  • Har en stærk faglig og ledelsesmæssig identitet, og formår at drive ledelse af ledere 
  • Har organisatorisk forståelse og evne til at samarbejde på alle niveauer – internt i afdelingen og på tværs af hospitalet med øvrige afdelingsledelser m.v.
  • Har en tydelig kommunikation samt ledelsesmæssig gennemslagskraft baseret på en åben, involverende og anerkendende ledelsesstil
  • Kan samle og lede en stor og forskelligartet speciallægegruppe
  • Har et stærkt fokus på betydningen af et attraktivt arbejds- og uddannelsesmiljø som grundlag for fastholdelse og rekruttering
  • Har evne og flair for at skabe et attraktivt og udviklende forskningsmiljø, herunder et tæt samspil mellem forskning og klinik
  • Formår at tilrettelægge en effektiv drift, økonomistyring og prioritering af ressourcer for en stor afdeling.

Vi forventer, at den kommende ledende overlæge er speciallæge i anæstesiologi eller i et af de kirurgiske specialer.

Ansøgning og ansættelsesforhold  

Har ovenstående vakt din interesse for stillingen, så send en motiveret ansøgning og CV senest den 22. august 2019, kl. 12.00.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af lægelige chefer indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 9. september 2019 og anden runde den 26. september 2019. Kandidater der går videre til anden runde vil blive bedt om at gennemføre personlighedstest i perioden 12. - 17. september 2019.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at hente yderligere oplysninger hos vicedirektør Kurt Stig Jensen på telefon 5132 9307 eller ledende oversygeplejerske Susi Thorup på telefon 3862 3091 samt på www.hvidovrehospital.dk og www.dethandleromliv.dk  

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos chefsekretær Maja Bruun Nybjerg på telefon 3862 2643.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Maja Bruun Nybjerg
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    219665
  • Quick-nr.
    370520
  • Indrykningsdato
    08-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Maja Bruun Nybjerg
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    219665
  • Quick-nr.
    370520
  • Indrykningsdato
    08-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.