Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Fysioterapeuter søges til Fysio- og Ergoterapien på Hvidovre Hospital

Vi søger både en fysioterapeut til fastansættelse og til to vikariater.  

Om jobbet
Stillingerne er i vores medicinske gruppe, som betjener hospitalets gastroenterologiske og medicinske afdelinger. Vi har tilknyttet en udviklingsfysioterapeut i gruppen.

Vi behandler en meget bred gruppe af medicinske og kirurgiske patienter, hvor mange er akut dårlige og derfor indlagt. Infektionsmedicinske, gastromedicinsk/kirurgiske og patienter indlagt på akutmodtagelsen og intensiv afdeling. Desuden medicinske patienter med livsstilsygdomme, som KOL, hjerteproblemer og diabetes. Måske er det ikke disse patientgrupper du umiddelbart tænker som fysioterapeutisk kerneopgave - MEN disse patienter profiterer rigtig godt af genoptræning mobilisering og træning samt respirationsfysioterapi og DU kan være med til at skabe stor værdi for dem i deres indlæggelse.

Arbejdet vil primært bestå af vurderinger og genoptræning af indlagte patienter samt respirations-fysioterapi. Da vi er et akuthospital, har vi fokus på tidlig og fyldestgørende funktionsevne-vurdering og igangsætning af relevant fysioterapeutisk genoptræning, så tidligt som muligt under indlæggelsen. Vi arbejder struktureret med Patient Empowerment og patientinddragelse, og i at gøre patienter så mobile og selvstændige som muligt. 

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du får en travl og udfordrende arbejdsdag inden for gruppens mange forskellige specialer og diagnoser. Vi er her for patienterne men Udvikling, Uddannelse og Forskning er en del af Fysio- og Ergoterapiens samlede opgavevaretagelse. Foruden det daglige arbejde med at vurdere, genoptræne, behandle og igangsætte det videre genoptræningsforløb for de indlagte patienter, har vi også fokus på udvikling, der kan optimere behandlingen for patienterne. Vi har fx udviklet et nyt tiltag med fysioterapeuter i aftenvagt, vi har masser af projekter i gang i afdelingen og studerende fra Københavns Professionshøjskole, som er her i deres kliniske praktik.

What is in it for me? Du vil blive en del af et dynamisk team, du vil lære en masse og blive både en selvstændig og samarbejdende fysioterapeut, hvor god stemning og tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger er grundsten i den daglige arbejdsdag. Vi har Mentorordning og jobbytteordning som alle nye tilbydes at deltage i ud over alm. introduktion.

Dine kompetencer
Vi har brug for en fysioterapeut, som er i stand til at prioritere arbejdsopgaverne og holder overblik, i en travl hverdag. Du arbejder selvstændigt, men fungerer i teams hvor du henter støtte og sparring. Du skaber samarbejde og relationer med mange forskellige mennesker; såvel patienter som på tværs af hele organisationen. Vi forventer at du er rummelig, initiativrig, arbejdsom og trives i en kompleks, travl og afvekslende hverdag. At dit arbejde er præget af en professionel, effektiv og ansvarlig tilgang. At du anvender klinisk ræsonnering og er faglig kritisk i dit fysioterapeutiske arbejde.

Til den faste stilling ser vi gerne at du har mindst to års relevant fysioterapeutisk erfaring fra et hospital samt er bekendt med journalføring i Sundhedsplatformen. Herudover gerne kompetencer indenfor respirationsfysioterapi.

Weekendarbejde og aftenvagter må påregnes i den faste stilling, for vikariaterne afhænger det af såvel længden på vikariatet samt dine kompetencer.

Du kan læse mere om Amager-Hvidovre Hospitalets strategi på følgende link;  Det handler om liv og hvis du vil vide mere om afdelingen, er linket her: Fysio- og Ergoterapien, HVH

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i Region Hovedstaden, på Hvidovre Hospital, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling.

Stillingerne er på 37 timer og til besættelse snarest muligt, vikariaterne har varierende ansættelse. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Du skal ved ansøgningen tydeligt markere hvorvidt du ønsker at komme i betragtning til såvel den faste stilling som til vikariaterne eller kun til én af delene.

Ønsker du at høre mere om stillingerne, så ring til afdelingsterapeut Robert-Jan Nienhuis, tlf. 36322257. Stillingsbeskrivelsen kan rekvireres hos robert-jan.nienhuis@regionh.dk.

Ansættelsesudvalg består af 4 personer fra vores afdeling. 

Ansøgningsfristen er d. 22. august 2019.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Robert-Jan Nienhuis
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    219733
  • Quick-nr.
    370602
  • Indrykningsdato
    12-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Robert-Jan Nienhuis
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    219733
  • Quick-nr.
    370602
  • Indrykningsdato
    12-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.