Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Ergoterapeut vikar søges til Fysio-og Ergoterapien på Hvidovre Hospital

Vi brænder for et højt fagligt niveau, godt kollegaskab og for sammen at skabe gode tværfaglige patientforløb. Vi håber, du vil det samme og kunne tænke dig at blive en del af det ergoterapeutiske team.

Om jobbet
Stillingen er tilknyttet og Medicinsk-Gastrologisk gruppe. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af vurdering, instruktion og træning af indlagte patienter. Størstedelen af din tid vil du komme til at arbejde selvstændigt i såvel mono - som tværfaglige relationer med fokus på, at patienterne opnår størst mulig selvstændighed og kompetencer i forhold til eget hverdagsliv. Du vil modtage introduktion og oplæring, som giver dig kompetencer i forhold til arbejdsopgaverne.

Du vil blive ansat i afdelingen, men til dagligt vil du primært indgå i Medicinsk-Gastrologisk gruppe. Fysio- og Ergoterapiens opgave er at optimere patientens funktionsevne som forudsætning for en meningsfuld hverdag. Vores arbejde retter sig mod at fremme patienternes empowerment med fokus på, at deres ressourcer, mål og forventninger bliver inddraget i deres genoptræningsforløb - både i samarbejde med os og vores tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere.

Dine kompetencer
Vi har brug for en ergoterapeut, der arbejder selvstændigt, men også arbejder godt i teams. Du har evnen til at samarbejde og skabe relationer med mange forskellige mennesker såvel med patienter som på tværs af hele organisationen. Samtidig er du initiativrig, arbejdsom og trives i en kompleks og afvekslende hverdag. Dit arbejde er præget af en professionel, effektiv og ansvarlig tilgang. Du trives med at have travlt og anvender klinisk ræsonnering i dit ergoterapeutiske arbejde.

Du vægter en god social relation til dine kollegaer og har en anerkendende kommunikation.

Derudover er det en fordel, hvis du;

  • har kendskab til ADL- vurdering/ træning og gerne er AMPS-kalibreret.
  • har kendskab til behandling af patienter med dysfagi eller har interesse for oplæring i varetagelse af opgaver indenfor dette område.
  • har kendskab til vurdering, afprøvning og udlevering af hjælpemidler.
  • har kendskab til eller interesse for behandling og genoptræning af medicinske og gastrologiske patienter.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse fra 1. september 2019 eller snarest derefter, til og med 31-12-2019.

Løn og ansættelse følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsterapeut Robert-Jan Nienhuis, mail: robert-jan.nienhuis@regionh.dk eller tlf: 38622257/38622232. Her kan du også rekvirere en stillingsbeskrivelse.

Ansøgningsfrist d. 25-08-2019.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Robert-Jan Nienhuis
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    219773
  • Quick-nr.
    370698
  • Indrykningsdato
    14-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Robert-Jan Nienhuis
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2019
  • Regionens jobnr.
    219773
  • Quick-nr.
    370698
  • Indrykningsdato
    14-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.