Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

Ledende oversygeplejerske søges til Mave-Tarm Kirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus

Til vores ambitiøse Mave-Tarm Kirurgiske Afdeling søger vi en ny sygeplejefaglig stærk og engageret ledende oversygeplejerske. Vi lægger vægt på høj faglighed, konstant udvikling, godt arbejdsmiljø og samarbejde på tværs af fag og faggrupper i afdelingen og på hele sygehuset.

Vores nye ledende oversygeplejerske skal have en tydelig lederprofil og skal sammen med den ledende overlæge og ledergruppen i afdelingen være med til at opfylde sygehusets vision: ”Patientens behov - vores fælles opgave”.

Sammen med vores ledende overlæge vil du få ansvaret for:

  • At arbejde med at skabe sammenhængende patientforløb af høj faglig og høj patientoplevet kvalitet både i afdelingen, på sygehuset og med primær sektoren

  • At Mave-Tarmkirurgisk Afdeling fortsat er en afdeling i udvikling og som på landsplan ligger i top både på den faglige kvalitet og det gode arbejdsmiljø

  • At arbejdsgangene for personalet er effektive og veltilrettelagte så de muliggør den behandling og pleje vi ønsker

  • At sikre et attraktivt, tværfagligt uddannelsesmiljø, så medarbejdernes kompetencer udvikles

  • At du aktivt medvirker til den kliniske og forskningsmæssige udvikling i afdelingen, herunder sygeplejerske-initieret forskning

  • At du som leder er med til at skabe et åbent og tillidsfuldt forhold mellem ledelse og medarbejderne i afdelingen og imellem afdelingerne på sygehuset

  • At afdelingens ressourcer udnyttes optimalt så afdelingens budget og mål overholdes, og at drifts-og budgetmål tilpasses løbende

Om dig:

  • Du udviser ledelse i tanke og adfærd og har solid ledelseserfaring – gerne baseret på en relevant lederuddannelse

  • Du har erfaring med forvaltning af økonomi og ressourcer og du har bestandig øje for optimering af ressourceforbruget

  • Du har en teambaseret og tværfaglig ledelsestilgang og du leder med tillid og involverer dine medarbejdere

  • Du kan lede i en kompleks organisation med fokus på såvel daglig drift som økonomi, udvikling og forskning

  • Du mestrer nytænkning og motiveres af udvikling baseret på et stærkt fagligt grundlag

  • Du evner at se de store linjer for afdelingen og Sygehuset generelt

  • Erfaring fra en kirurgisk afdeling vil blive betragtet som en fordel

Mave-Tarmkirurgisk Afdeling:
Mave-Tarm (og i øjeblikket også Karkirurgisk) Afdeling er en spændende afdeling med omkring 200 dygtige og engagerede medarbejdere og et driftsbudget på 150 mio. kr. I januar 2020 flyttes den karkirurgiske del af afdelingen til Roskilde Sygehus med ca. 20 medarbejdere og tilsvarende budget.

Afdelingen er velstruktureret med en lille ledelsesstab, ledelseskonsulenter, kvalitetskoordinator og Klinisk IT Koordinator, som bistår dig i det daglige arbejde med HR opgaver, økonomistyring, udviklingsopgaver og kvalitetssikring. Herudover har vi en velfungerende kvalitetsorganisation og et kræftpakke forløbskontor.

Ledelsen af Mave-Tarmkirurgisk Afdeling sker i tæt samarbejde med vores tværfaglige afsnitsledelser og bygger på fælles målsætninger, tillid, en flad hierarkisk struktur og uddelegering af beslutningskompetencer. Vi lægger vægt på en åben, positiv og direkte kommunikation både når hverdagen glider glat, men især når der er udfordringer i dagligdagen eller på den lange bane.

Mave-Tarmkirurgisk Afdeling består af:

  • Et sengeafsnit med 49 senge, hvoraf 3 senge er til gynækologiske patienter, 8 senge til karkirurgiske patienter og de resterende 38 fordelt til øvre/akutte patienter og nedre/kolorektale patienter

  • En endoskopifunktion fordelt på Slagelse og Næstved sygehuse. I Næstved arbejder speciallægerne fra Mave-Tarmkirurgisk afdeling sammen med endoskopisygeplejersker ansat i anæstesiafdelingen i Næstved. I Slagelse ligger endoskopiafdelingen sammen med vores Mave-Tarmkirurgiske ambulatorie og stomiklinik.

  • Et karkirurgisk ambulatorie i Slagelse med selvstændig karkirurgisk funktion (overflyttes til Roskilde Sygehus januar 2020)

  • Alle afsnittene har velfungerende sekretariater.

Mave-Tarmkirurgisk Afdeling arbejder aktivt med forskning, udvikling og uddannelse. Afdelingen har to forskningsansvarlige overlæger, tre Ph.d. studerende læger, én forskningssygeplejerske samt mange forskningsinteresserede medarbejdere.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller om Mave-Tarmkirurgisk Afdeling er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Mona Skarbye på tlf. 20 58 44 56 eller på mail mskb@regionsjaelland.dk. Du kan også kontakte vicedirektør Charlotte Bøll Larsen på tlf. 30 11 79 57 eller på mail chbl@regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist
Send os din motiverede ansøgning, dokumentation for formelle kompetencer og dit CV senest den 3. september 2019.

Ansættelsessamtaler
Rekrutteringsprocessen vil bestå af to samtaler samt en test med dialog om din arbejdspersonlighedsprofil. Første samtale afholdes tirsdag den 10. september og anden samtale onsdag den 18. september.

Såfremt du går videre til anden samtale skal du ved personligt fremmøde gennemføre en test om din arbejdspersonlighedsprofil. Der vil endvidere blive indhentet referencer efter nærmere aftale.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Mona Skarbye
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007094
  • Quick-nr.
    370777
  • Indrykningsdato
    16-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Mona Skarbye
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007094
  • Quick-nr.
    370777
  • Indrykningsdato
    16-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.