Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Social- og sundhedsassistent - Kirurgisk afdeling A1 - SUH Køge

 

Vi har en stilling til dig, som har lyst til at være en del af teamet i afsnit A1. Det er som udgangspunkt et vikariat i et år.

Du må meget gerne have kirurgisk erfaring.  

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Vikariatet er af 12 måneders varighed med mulighed for forlængelse.

Du skal besidde og udvise: 

  • Lyst til at arbejde med kirurgisk sygepleje
  • Lyst til faglig og personlig udvikling
  • Lyst til at indgå i positivt kollegialt samarbejde
  • Lyst til at yde grundlæggende sygepleje
  • Positiv indstilling - også i en travlt hverdag

Vi kan tilbyde:

  • En stilling indenfor et bredt og spændende speciale, hvor to dage aldrig er ens
  • Introduktionsperiode med mentor
  • Arbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter
  • Indflydelse på egen arbejdsplanlægning via ønskeplaner

Afsnit A1 har 21 senge med integreret ambulatorie for stomipatienter.

Vi varetager behandling af komplekse patientgrupper, herunder øvre kirurgi som blandt andet omfatter sygdomme i galdeveje og bugspytkirtel, fedmekirurgi, reflukssygdom og hernier.
Nedre kirurgi omfatter f.eks. kirurgi for inflammatoriske tarmsygdomme, stomianlæggelser, komplicerede galdevejslidelser.

A1 er et sengeafsnit med både korte og længere komplekse patientforløb. Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre sygeplejen til vores patienterne, fordi god grundlæggende sygeplejen er afgørende for det gode patientforløb.

Vi arbejder i kliniske makkerpar. Det vil sige, at du står aldrig alene, og der er altid hjælp at hente, når du har brug for det.

Vores tværfaglige samarbejde er afgørende for et godt arbejdsmiljø og gode, velplanlagte patientforløb, som vi værner om, og vi arbejder altid ud fra strategien Patienten Er Alt.

Vi anvender kompetencekort for social- og sundhedsassistenter for at sikre, at du er godt klædt på til de forskellige instrumentelle sygeplejeopgaver.

Du skal regne med ca. 10 vagter pr. måned i skiftende vagter.

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til ovenstående, så tøv ikke med at kontakte os. Du er også hjerteligt velkommen til at kigge ind på et uforpligtende besøg, så du kan få et indtryk af din måske kommende arbejdsplads.

Du skal blot kontakte:

Afdelingssygeplejerske Lene Albarts-Jensen, tlf. 47 32 31 22 lalb@regionsjaelland.dk

Vi sender dig gerne funktionsbeskrivelse og Kirurgisk Afdelings værdigrundlag.

Ansættelsessamtaler foregår løbende.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lene Albarts-Jensen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007095
  • Quick-nr.
    370779
  • Indrykningsdato
    19-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lene Albarts-Jensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007095
  • Quick-nr.
    370779
  • Indrykningsdato
    19-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.