Det Grønlandske Sundhedsvæsen

GENOPSLAG: Sygeplejerske søges til Kangerlussuaq, Vestgrønland

Vil du være en del af vores team, et spændende og dynamisk sted? Hvor der dagligt er mange mennesker ind og ud af døren? Et sted hvor du virkelig mærker forskellen af din indsats?

Spændende og udfordrende job som sygeplejerske i fast stilling på Kangerlussuaq Sygeplejestation.

Kangerlussuaq sygeplejestationen er normeret til to fastansatte sygeplejersker og en fastansat sundhedsassistent. Vi søger en fast ansat sygeplejerske til snarest mulig ansættelse. Man kan også søge et vikariat af minimum et halvt år.

Sygeplejestationen er åben i hverdage fra kl. 8.00 til kl. 12.00 og resten af dagen er der planlagte konsultationer, administrationsdag og varetagelse af andre primærsektor opgaver. Sygeplejestationen er lukket i weekenderne.

Ved akut behov efter kl. 16.00 og i weekenderne ringer borgerne til regionssygehus Sisimiut, som så kontakter én af personalet fra sygeplejestationen, som har tilkaldevagt. Vagten deles mellem de ansatte på stationen og der er ca. 10 døgnvagter pr. måned.

Arbejdet på sygeplejestationen er alsidigt og udfordrende, da vi yder service til alle aldersgrupper indenfor akut, opfølgende, og forebyggende sygepleje. Akutte og opfølgende opgaver som f.eks. vurdering og igangsætning af behandling foregår i samarbejde med lægerne på sygehuset i Sisimiut, som der er et godt og tæt samarbejde med.

Der kommer en læge fra Regionssygehus Sisimiut 6 gange om året i 2-3 dage.

Kangerlussuaq lufthavn er den centrale lufthavn i Grønland og på stedet bor der ca. 550 borger.

Der er folkeskole med ca. 85 skolebørn og en børneinstitution med ca. 50 børn.

I højsæsonen fra maj-september er der mange henvendelser fra gennemrejsende turister, det er derfor en fordel at du også taler engelsk.

Vi søger en sygeplejerske med bred klinisk erfaring og en solid faglig forankring. Du får selvfølgelig støtte og vejledning fra regionssygehuset, men jobbet fordrer en meget høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse, da du meget af tiden vil være en del af et sundhedsteam på tre faglige personer på stedet. Det kræver meget af den enkelte, og du er en god hold spiller, som vægter en god tone, ærlighed, og arbejdsomhed.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg her, www.nun.gl)

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201908289

Ansøgningsfrist: 11. september 2019

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Nukánguak Olsen på tlf. (+299) 86 88 67 eller på e-mail: NUOL@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Rikke Agerholm Christensen på tlf. +299 34 43 85 eller på e-mail: RIAC@PEQQIK.GL

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rikke Agerholm Christensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    370883
  • Indrykningsdato
    21-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rikke Agerholm Christensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    370883
  • Indrykningsdato
    21-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.