Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Sygeplejerske til afsnit for geriatri og nyresygdomme

 

Har du lyst til en hverdag med spændende kompleks sygepleje og tværfaglige/tværsektorielle patientforløb?

På medicinsk sengeafsnit for geriatri og nyresygdomme er en fast stilling som sygeplejerske ledig til ansættelse 1. november eller efter aftale.

På vores afsnit behandler vi patienter med nefrologiske lidelser samt geriatriske patienter, som har brug for medicinsk behandling. Afsnittet har 21 sengepladser, hvoraf 10 sengepladser er til geriatriske patienter, med en dertil hørende normering.

Indenfor vores nefrologiske speciale udfører vi peritonealdialyse på afsnittet ligesom patienterne kommer direkte i afsnittet til behandling af akut peritonit. Herudover modtager vi patienter til anlæggelse af både peritoneal- og hæmodialysekatetre. Om dialysepatienterne har vi et tæt samarbejde med dialysecentret samt nyreambulatoriet.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter for vores geriatriske patienter. Vi arbejder fokuseret med patient- og pårørendeinddragelse i form af blandt andet målsamtaler, hvor patienten altid er i centrum for planlægningen.

Vi har kliniske ansvarlige sygeplejersker for både geriatrien og nefrologien og afsnittet er praktiksted for både sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever.

Vi tilbyder

  • Dygtige kolleger, som vægter et godt arbejdsmiljø

  • Kort og direkte vej til din nærmeste leder

  • Mulighed for faglig udvikling og sparring inden for flere specialer

  • Kompetenceudvikling i form af årlig træning i udvalgte emner indenfor det medicinske område

  • Oplæring, god introduktion og mentorordning med kompetenceudviklingsprogram

  • Mulighed for at præge egen arbejdsplan – herunder mulighed for at arbejde hver 3. weekend.

  • En fast fuldtidsstilling

Vi forventer

  • At du ser det som en central del af sygeplejen at varetage og planlægge et godt behandlingsforløb i samarbejde med patienterne og dine kolleger

  • At du har lyst til at arbejde med- og interesse for at dygtiggøre dig inden for vores specialer

  • At du bidrager til det gode arbejdsmiljø og udviser åbenhed og godt humør

  • At du har gode kommunikative færdigheder

  • At du er fleksibel og parat til at arbejde i blandede vagter

Om Medicinsk Afdeling

Medicinsk Afdeling har 128 senge fordelt inden for kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, gastroenterologi, nefrologi og geriatri.

På Nykøbing F. Sygehus arbejder vi med udvikling af evidensbaseret sygepleje, og vi har et godt fagligt fællesskab. Vi har fokus på kompetenceudvikling og arbejder blandt andet med bedsite-undervisning, simulationstræning og undervisning på tværs af faggrupper og afdelinger.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Bjeld
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007121
  • Quick-nr.
    370898
  • Indrykningsdato
    21-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Mette Bjeld
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007121
  • Quick-nr.
    370898
  • Indrykningsdato
    21-08-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.