Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Bioanalytiker i ambulatoriet til faststilling på Klinisk biokemisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

 

Bioanalytiker til ambulatoriet på Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (SUH), Køge søges fra 1. november 2019 eller snarest der efter.

Vi har brug for en kollega, der er udviklingsorienteret og ser nye initiativer, som spændende udfordringer.

Vi forventer, at du er glad for patientkontakt, serviceorienteret, kvalitets bevidst, har overblik og kan arbejde selvstændigt samt er autoriseret bioanalytiker.

Vi er en afdeling af medarbejdere med godt humør, positiv indstilling og gode samarbejdsevner, hvilket vi også vil værdsætte hos dig.

Du vil naturligvis få en grundig og struktureret oplæring i arbejdsopgaverne som udover funktionen i ambulatoriet i Køge kan omfatte prøvetagning på hospitalets øvrige afdelinger, på Faxe sundhedscenter og i patientens eget hjem. Derudover vil der være analysearbejde med mindre analyseudstyr. Ambulatoriet har aftenåbent en gang ugentligt til kl. 18.

Vi glæder os til at få en ny kollega, der kommer til en velfungerende afdeling, hvor vi har fokus på arbejdsmiljø og kompetenceudvikling.

Afdelingen er i udvikling med høj aktivitet og professionalisme. SUH Køge skal i løbet af de kommende år udvides fra ca. 300 senge til det tredobbelte og forventes at være færdigbygget i 2024.

Sjællands Universitetshospital har strategien ”Patienten er alt”, som forankres omkring fire delstrategier

  • Vores opgave - sammen om patienten

  • Vores arbejdsglæde - sammen skaber vi den bedste arbejdsplads

  • Vores forandring - sammen om fornyelse

  • Vores faglighed - sammen bliver vi de bedste

Vores aktiviteter, løbende udvikling og organisering læner sig op af disse delstrategier.

Løn og ansættelsesforhold følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter herunder Danske Bioanalytiker og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsfrist 13. oktober 2019

Der vil være ansættelsessamtaler i uge 43.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Cathrine Keller
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007357
  • Quick-nr.
    381839
  • Indrykningsdato
    13-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Cathrine Keller
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    007357
  • Quick-nr.
    381839
  • Indrykningsdato
    13-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.