Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Radiografer med engagement, fleksibilitet og faglig stolthed søges til Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

Røntgen og Skanning søger radiografer, der arbejder selvstændigt med de radiograffaglige opgaver, som har lyst til at bidrage aktivt til vores forbedrings kultur, og som sætter pris på indflydelse, fleksibilitet og udvikling. Du skal trives med at arbejde i mindre teams med højt specialiserede kolleger, som arbejder med høj faglig kvalitet i et tæt samarbejde med afsnittets øvrige faggrupper.

Vi har to ledige radiografstillinger til besættelse fra den 1. november 2019 eller efter aftale. Begge stillinger er på 37 timer pr. uge med deltagelse i vagttjeneste efter endt oplæring.

Vi tilbyder
  • varierende arbejdsopgaver
  • en afdeling med fokus på høj kvalitet i det gode patientforløb
  • positive, humoristiske og imødekommende kolleger
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • kompetenceudvikling indenfor social, organisatorisk, læring og faglig kompetence
  • fleksibilitet i forbindelse med planlægning af vagt og ferie

Vi forventer af dig
  • dansk autorisation som radiograf
  • lyst og interesse for faglig og personlig udvikling
  • højt fagligt engagement med fokus på kvalitet og det gode patientforløb
  • fleksibilitet og et positivt livssyn
  • selvstændighed og ansvarlighed
  • at du trives med et til tider højt arbejdstempo
  • at du deltager i uddannelsen af studerende

De ledige radiografstillinger er i følgende afsnit:
 
Afsnit 1-2-3 (Nord)
Til stillingen søger vi en radiograf med erfaring indenfor Akut-Traume radiografien.

Afsnit 1 varetager hovedsageligt radiologisk diagnostik og behandling af de akutte patienter til udredning og evt. indlæggelse via egen læge, lægevagten, skadestuen, traume, psykiatrisk skadestue samt Akutafdelingen.

Afsnit 2 varetager primært indlagte og ambulante patienter fra Afdelingen Diabetes og Hormonsygdomme og Afdelingen for Ældresygdomme, samt patienter henvist akut fra egen læge.  

Afsnit 3 varetager hovedsageligt radiologisk diagnostik og behandling af både indlagte og ambulante patienter fra Ortopædkirurgisk Afdeling.

I Afsnit 1-2-3 er vi døgnbemandet i treholdsskift. Du vil derfor skulle deltage i både dag-, aften- og nattevagter fordelt over en 12 ugers normperiode. Afsnittet drifter følgende modaliteter: CT, DR, Gennemlysning, MR og UL.

Afsnit 4-5 (Øst)
Til stillingen søger vi en radiograf med pædiatri og CT-Interventions erfaring inden for radiografien.

Afsnittet varetager hovedsageligt radiologisk diagnostik og behandling af både indlagte og ambulante patienter fra afdelingerne for Børn og Unge, Kvindesygdomme og Fødsler, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Hjertesygdomme, Lungesygdomme og Infektionssygdomme.

Vagtstrukturen er bygget op af et vagtrul på 24 uger, toholdsskift og lidt varierende mødetider. Den almindelige arbejdstid vil på dagvagter være i tidsrummet 07.30 – 16.00, aftenvagter/udvidet drift i tidsrummet 15.00 – 22.30 og aftenvagt efterfuldt af rådighedsvagt fra vagtværelse i tidsrummet 16.00 - 07.55.

Afsnittet drifter følgende modaliteter: CT, DR, Gennemlysning, Intervention, UL samt modaliteter på operation og intensiv afsnit.

Røntgen og Skanning
Røntgen og Skanning er fordelt på otte afsnit på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Afsnittene er fordelt i en nord-, øst- og sydlig del. Røntgen og Skanning har i alt ca. 350 ansatte, hvoraf 175 er radiografer eller sygeplejersker (røntgen). Vi udfører ca. 350.000 undersøgelser om året.

Vores vision er at tilhøre eliten for radiologiske ydelser på et universitetshospital, og vi ønsker at være patienternes og de fagprofessionelles sikre valg. Radiograffaglig udvikling og kvalitetssikring vil indgå som en naturlig del af din hverdag på afdelingen. Vi har et veltilrettelagt, individuelt introduktions-/oplæringsprogram.

Røntgen og Skanning er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland UCN og har studerende i alle de kliniske uddannelsesforløb.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
Afsnit 1-2-3:
Afdelingsradiograf Charlotte Weigand charweig@rm.dk eller tillidsrepræsentant for radiograferne Jørn Salte joersalt@rm.dk

Afsnit 4-5:
Afdelingsradiograf Bente Nikolajsen bente.nikolajsen@skejby.rm.dk eller tillidsrepræsentant for radiograferne Egon Møller egonmoel@rm.dk
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne attest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist den 26. september 2019. Samtaler afholdes i uge 40/41 2019.

Det er vigtigt, at du i ansøgningen tilkendegiver, hvilket afsnit du ønsker som din fremtidige arbejdsplads, og vi ser gerne, at du i din ansøgning uddyber dine kliniske interesseområder.







Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Krogsgaard Weigand
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    18701
  • Quick-nr.
    381986
  • Indrykningsdato
    18-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Charlotte Krogsgaard Weigand
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    18701
  • Quick-nr.
    381986
  • Indrykningsdato
    18-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.