Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Psykologer til Center for Seksuelle Overgreb

Gynækologisk Klinik, Juliane Marie Centret

Vi søger 2 autoriserede psykologer, en psykolog på 25-30 timer i tre år og en psykolog på 25-30 timer i et år til Center for Seksuelle Overgreb Unge-voksenteam med tiltrædelse 1. januar 2020.

Center for Seksuelle Overgreb

Center for Seksuelle Overgreb er en tværfaglig modtagefunktion for børn, unge og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb. I centret er der ansat psykologer, socialrådgivere, læger, sygeplejersker og sekretærer. Centret yder støtte, udredning, rådgivning og behandling til børn og familier, unge og voksne, samt tilbyder rådgivning til myndigheder og professionelle i regioner og kommuner. Desuden har centret tilknyttet en videnscenterfunktion for området.

Unge/voksen-teamet i Center for Seksuelle Overgreb består af et tværfagligt team med psykologer, socialrådgivere, en videnscenter-medarbejder, gynækologer, sygeplejersker og en sekretær. Der er tæt samarbejde mellem faggrupperne, herunder en fast ugentlig visitationskonference.

Psykologer, socialrådgivere og videnscentermedarbejderen i teamet sidder i en mindre enhed, adskilt fra den kliniske akutte modtagelse, hvor vi nyder godt af det tværfaglige samarbejde mellem alle faggrupper. Vi har faste arbejdsopgaver i fleksible rammer, godt kollegaskab og høj faglighed.

Om stillingen

Som psykolog i Center for Seksuelle Overgreb vil du primært skulle varetage behandlingen af unge og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Vores tilbud til akutte patienter, såvel som til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i voksenlivet (senhenvendere), består af overgrebsfokuseret korttidsterapi. Vi arbejder traumefokuseret, og det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med akutte kriser og traumer, så vel som erfaring fra behandling af mennesker udsat for seksuelle overgreb. I vores travle hverdag forventer vi desuden, at du kan arbejde selvstændigt.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Visitation af akutte patienter og senhenvendere
  • Samtaleforløb med akutte patienter og personer med senfølger efter seksuelle overgreb
  • Rådgivning til patienter, pårørende og professionelle
  • Vejledning og supervision af professionelle
  • Koordinering med eksterne samarbejdspartnere
  • Udfærdigelse af erklæringer
  • Deltage i ugentlige visitationskonferencer

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos psykolog Line Eiby Andersen på tlf. 35 45 74 52 eller Klinikchef Lene Lundvall 35 45 13 20.

Ansøgningsfrist torsdag d. 3. oktober kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 41.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lene Lundvall
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    220336
  • Quick-nr.
    382001
  • Indrykningsdato
    19-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lene Lundvall
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    220336
  • Quick-nr.
    382001
  • Indrykningsdato
    19-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.