Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nordbanen 5, 7100 Vejle

Social- og sundhedsassistent til fast stilling på afsnittet - De særlige pladser i Vejle/Odense

Vi søger en assistent med interesse for psykiatri og patienter der er udfordret på deres sociale færdigheder, til vores afsnit – De særlige pladser i Vejle. Stillingen er på 32-35 timer ugentligt i blandede vagter, og er til besættelse 1. december 2019, eller snarest muligt.
 
Den 1. marts 2018 åbnede Psykiatrisk Afdeling Vejle et sengeafsnit med 15 pladser til særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser, der er udfordret på deres sociale færdigheder og samtidig kan have et misbrug. Afsnittet etableres i henhold til en lovændring vedrørende de særlige pladser.

Alle patienter visiteres via et visitationsforum til frivillig indlæggelse. Indlæggelsestiden forventes at vare fra 6-12 måneder. Indlæggelsen er i tæt samarbejde med patienternes hjemkommune med henblik på fortsat at stabilisere patientens funktionsniveau efter udslusningen.

Afsnittet har aktuelt stort fokus på forbedring af arbejdsmiljøet, samt fokus på kompetenceudvikling blandt personalet. Da afsnittet er relativt nyetableret vil der være mulighed for at sætte sit præg på afsnittets udvikling.
 
På de særlige pladser arbejder vi med en helhedsorienteret tværfaglig indsats, hvor der er fokus på patientens recovery.

I forbindelse med den nye psykiatriplan, er det en mulighed, at de særlige pladser skal flyttes til Odense. Dette formodes at blive ultimo 2020. Planen er aktuelt i høring.

Vi tilbyder:  

  • En bred velfungerende personalegruppe bestående af sygeplejersker, assistenter, social pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgiver, specialpsykolog, medarbejder med brugerbaggrund, og læger.  
  • Et meningsfuldt og varierende arbejde, hvor faglighed og udvikling prioriteres højt.  
  • En helhedsorienteret sygepleje, hvor der er fokus på den psykiatriske og sociale del.  
  • Arbejde med SafeWards.  
  • Løbende undervisning, kurser, samt fast supervision.  
  • Mulighed for 12 timers vagter med arbejde i gennemsnit hver 3. weekend.
  • Grundig individuel introduktion til såvel speciale samt arbejdsgange.  
  • Mentorordning det første år.       
Vi forventer, at du:  
  • Har interesse for det psykiatriske speciale og ønsker at udvikle sygeplejen inden for området  
  • Vil indgå i daglig forbedrings arbejde i henhold til Den Syddanske Forbedringsmodel.  
  • Kan agere i akutte situationer og bevare overblikket.  
  • Har gode samarbejdsevner, og kan indgå i et tæt mono- og tværfagligt samarbejde.  
  • Omgås dine kollegaer med respekt og loyalitet.  
  • Vil inddrage patienten, de pårørende, og det professionelle netværk under opholdet.       
Vi ønsker, at du:  
  • Har mod på at arbejde på tværs af afsnit.  
  • Er nysgerrig og opsøgende på kvalitetsudvikling.  
  • Erfaring med misbrugsbehandling, eller ønsker at tilegne sig mere viden på området.  
  • Har praktikvejleder uddannelsen, eller er indstillet på at tage den.   
 
Du opfordres til at søge mere viden her: http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm506592  
For yderligere information om de særlige pladser kontakt Funktionsleder Tanja Wind Kenne, telefon nr. 2460 3129, eller stedfortræder Lene Fredslund telefon nr. 6161 2711  
 
Ansøgningsfrist er søndag den 20. oktober. 
Samtaler finder sted fredag den 25. oktober.
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Kontaktperson
    Tanja Wind Kenne
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    208698
  • Quick-nr.
    382036
  • Indrykningsdato
    20-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Tanja Wind Kenne
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    208698
  • Quick-nr.
    382036
  • Indrykningsdato
    20-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.