Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Visitationssekretær til Thoraxkirurgisk Klinik, Rigshospitalet.

Vi har rekrutteret en professorsekretær internt i klinikken, hvorfor vi nu søger en fuldtidssekretær i visitationen i Thoraxkirurgisk Klinik.

Brænder du for at gøre en forskel for patienterne?

Trives du med mangeartede opgaver i en attraktiv, dynamisk og tværfaglig afdeling med mange samarbejdspartnere: Visitationsteam bestående af 3 lægesekretærer, 1 forløbskoordinator, visiterende overlæger, forskningssygeplejersker samt en del andre interne som eksterne samarbejdspartnere – er du lige det bindeled og tryllestøvet i en spændende afdeling, som vi leder efter.  

Visitationsopgaver/sekretæropgaver

  • Modtage og behandle henvisninger samt planlægge patientforløb i forbindelse med hjerte-/lungeoperationer
  • Booke patienter til MDT-/PET-konferencer
  • Skrive konferencenotater i Sundhedsplatformen
  • Mundtlig som skriftlig kommunikation med patienter og samarbejdspartnere
  • Løbende holde dig opdateret med nyheder i SP, der vedrører visitation
  • Ad hoc opgaver, der vedrører patientforløbsplanen.

Vi kan tilbyde dig

  • Dygtige, engagerede og professionelle kollegaer
  • En ledelse, der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt
  • Et selvstændigt, spændende og varierende arbejde med mangeartede arbejdsopgaver
  • Grundig oplæring i arbejdsopgaverne
  • Kompetenceudvikling indenfor eget område og tværfaglig undervisning af bl.a. læger samt deltagelse i et fagligt netværk med forskningen og sekretærerne, hvor der bl.a. udveksles erfaringer
  • Sekretærmøder, hvor du selv er med til at sætte dagsorden
  • Rutinerede kollegaer i Sundhedsplatformen.

Vores forventninger til dig

Vi søger en imødekommende, positiv, fleksibel, mødestabil og robust person, som arbejder struktureret og har en positiv og kreativ tilgang til opgaveløsningen.
Du skal være serviceminded og have sproglige kompetencer. Du skal kunne trives med uforudsigelighed og til tider korte tidsfrister.
Vi forventer, at du er uddannet som lægesekretær og har let ved at anvende IT-systemer. Det vil være en fordel, at du har kendskab til Sundhedsplatformen.

Du kan læse mere om afdelingen her: https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/center-for-hjerte-kar-lunge-og-infektionssygdomme/thoraxkirurgisk-klinik/Sider/default.aspx

Ansøgningsfrist fredag d. 15. oktober 2019. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 43 og 44.
Du er velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Vivian Sundstein på tlf. 3545 8348 eller pr. mail: vivian.sundstein@regionh.dk
Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for lægesekretærer indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK. Lønnen forhandles i henhold til lokal løndannelse, hvor der vil blive taget hensyn til dine hidtidige optjente kvalifikationer.

Der er mulighed for tilkøb af parkeringstilladelse for Rigshospitalets medarbejdere.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Vivian Sundstein
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    220366
  • Quick-nr.
    382064
  • Indrykningsdato
    20-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Vivian Sundstein
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    220366
  • Quick-nr.
    382064
  • Indrykningsdato
    20-09-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.