Region Midtjylland

Børn og Unge

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær til toårig projektansættelse ved Center for Sjældne Sygdomme

Lægesekretær søges til toårig projektansættelse ved Center for Sjældne Sygdomme

Vi søger pr. 1. november 2019 eller efter aftale en ny kollega til en finanslovfinansieret stilling ved Center for Sjældne Sygdomme (CSS). Stillingen er som udgangspunkt toårig. Stillingen er på 5 timer om ugen.

CSS er en højt specialiseret afdeling under Børn og Unge med lands- og landsdelsfunktion. I CSS udredes og følges patienter med sjældne genetiske og komplekse sygdomme med multiorganinvolvering og med behov for et multidiciplinært og tværfagligt tilbud.

Vi er 23 fagligt engagerede lægesekretærer i Børn og Unge fordelt på to team i klinikken og et team i afdelingens ledelsessekretariat. Du vil få fast tilknytning til Center for Sjældne Sygdomme og du vil sammen med centerets sekretærer, sygeplejersker og læger komme til at indgå i et engageret tværfagligt team i arbejdet omkring en kompleks gruppe af patienter i Centeret.

Din arbejdstid fordeler sig på dagtid og cirka tre senvagter/weekendvagter hver fjerde uge.  Arbejdstiden i dagtid skal som hovedregel placeres mellem kl. 07:00 og 17:00 og kan indenfor denne ramme aftales mellem dig og dine nærmeste kolleger. 
 
Vores nye kollegas opgaver vil være
  • at skrive indlæggelses- og ambulante notater samt øvrig korrespondance
  • at booke ambulante tider og telefontider til børn og voksne i CSS herunder sørge for koordinering med øvrige afdelinger omkring forskellige undersøgelser fx billeddiagnostiske undersøgelser og lignende 
  • telefonpasning og i mindre omfang skrankefunktion
  • at være tæt samarbejdspartner med læger og sygeplejersker i fagområdet/afsnittet
  • at have medansvar for kodning, registrering, og indberetning til landsregistre
  • at afløse kollegaer i eget team ved ferie, sygdom etc. samt hjælpe på tværs efter behov
 
Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær og faglig dygtig
  • har kendskab til og forståelse for DRG-registreringen
  • har erfaring med MidtEPJ
  • kan arbejde yderst selvstændigt
  • kan indgå i et konstruktivt samarbejde med både egen og andre faggrupper
  • kan give patienter og deres pårørende en professionel behandling med høj kvalitet
  • er udadvendt, positiv, humoristisk, fleksibel og åben overfor forandringer
  • kan bevare overblikket også i pressede situationer
  • kan trives på en arbejdsplads med mange forstyrrelser 

Vi kan tilbyde dig
  • ansættelse i en spændende, travl og dynamisk afdeling, som er kendetegnet ved et godt og tæt samarbejde mellem dygtige og engagerede medarbejdere i alle faggrupper
  • høj grad af fleksibilitet, indflydelse, medbestemmelse og ansvar for egne opgaver 
  • mulighed for faglig og personlig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved Tia Ulsøe Merrild på 3071 5207 





Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tia Ulsøe Merrild
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    19917
  • Quick-nr.
    382669
  • Indrykningsdato
    04-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Tia Ulsøe Merrild
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2019
  • Regionens jobnr.
    19917
  • Quick-nr.
    382669
  • Indrykningsdato
    04-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.