Region Midtjylland

Ældresygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Klinisk underviser i fysioterapi til Ældresygdomme

En stilling som klinisk underviser i fysioterapi er ledig i Ældresygdomme med tiltrædelse fra 1. december 2019. Stillingen er på 30 timer pr. uge.

I ældresygdomme er ergo- og fysioterapeuter decentralt ansat i afsnitsfunktionerne som omfatter to sengeafsnit, udgående ambulante funktioner og en faldklinik.

Hvert sengeafsnit er normeret til 16 geriatriske patienter. I sengeafsnit 1 modtager vi apopleksipatienter og medicinske patienter og i sengeafsnit 2 ortopædkirurgiske og medicinske patienter. Fælles for patienterne er, at de har flere medicinske sygdomme, funktionsevnetab og ofte komplekse sociale problemstillinger. Der modtages apopleksipatienter og ortopædkirurgiske patienter med geriatriske problemstillinger og også patienter med andre komplekse medicinske sygdomme og funktionsevnetab fra sygehusets akutte afsnit. Patienterne indlægges til geriatrisk udredning, behandling og tidlig rehabilitering.

Ældresygdomme er i høj grad kendetegnet ved tværfaglighed og en rehabiliterende tankegang. Terapeuterne udfører opgaver side om side med plejepersonalet. Man er hinandens sparringspartnere i forhold til de ofte meget komplicerede patientforløb. Med de forskellige faglige tilgange arbejdes der sammen om at opnå patientens mål.

Klinisk underviser i fysioterapi
  • varetager den kliniske praktik for fysioterapeutstuderende på 2. 4. og 5. semester fra VIA University College i Aarhus, og har ansvaret for deres kliniske grunduddannelse
  • introducerer de studerende for den organisatoriske opbygning og rammer i Ældresygdomme
  • planlægger den kliniske undervisning overordnet for hele perioden og løbende ved supervision af de studerende
  • i samarbejde med sengeafsnittenes fysioterapeuter koordineres de fysioterapeutstuderendes patientrelaterede opgaver i forhold til de tværfaglige mål der er sat for indlæggelsesforløbene. Klinisk underviser har hermed ansvaret for den del af patientinterventionen som de studerende varetager
  • der foregår et tæt samarbejde med klinisk underviser i ergoterapi og de kliniske vejledere for sygeplejestuderende samt vejleder for social- og sundhedsassistentelever for at sikre et udviklende tværfagligt læringsmiljø. Herunder planlægges og udføres "tværfaglig klinisk undervisning"
  • klinisk underviser deltager desuden i det kliniske arbejde i sengeafsnittene og bidrager til kompetenceudvikling af den tværfaglige personalestab

Ældresygdomme har været med til at udvikle InterTværskonceptet, hvor studerende indenfor flere sundhedsfaglige områder som medicin, sygepleje, klinisk diatist, tandpleje, bioanalytik, ergo- og fysioterapi styrker kompetencerne i at samarbejde interprofessionelt, forløbsorienteret og tværsektorielt.

Dette tilbud er nu et valgfrit element i 7. semester, og i det omfang der er fysioterapeutstuderende i gruppen varetager klinisk underviser facilitering og supervision i samarbejde med det øvrige vejlederteam.

Som klinisk underviser refererer man til ledende terapeut for sengeafsnittent og det overordnede ledelsesansvar varetages af afdelingsledelsen i Ældresygdomme.

Kvalifikationskrav 
  • autoriseret fysioterapeut
  • mindst 2 års praktisk erfaring med det geriatriske område og rehabilitering af geriatriske patienter
  • pædagogisk erfaring
  • gode kommunikative kompetencer
  • vilje til tværfagligt samarbejde og vidensdeling

Uddannelse
Ansøger skal enten have gennemført i "Klinisk vejledermodul" fra den Sundhedsfaglige diplomuddannelse eller deltage i modulet snarest mulig efter ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Der må påregnes prøvetid i de første 3 måneder af ansættelsen.

Ansøgningsfrist den 24. oktober 2019. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 44, 2019.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Gadegaard
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    19961
  • Quick-nr.
    382866
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorthe Gadegaard
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    19961
  • Quick-nr.
    382866
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.