Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Sundhedsservicesekretærer søges til Kirurgisk sengeafsnit

Vi søger vi to sundhedsservicesekretærer på 15-20 timer ugentlig pr. 1.12.19 eller efter aftale.

Vi søger sundhedsservicesekretærer der har flair for struktur og overblik i en stilling, hvor der er mange bolde i luften, og hvor de alle er rettet mod at understøtte Kirurgiens kerneopgave.

Hvem er vi?
Kirurgisk sengeafsnit A modtager patienter med sygdomme og symptomer fra øverste del af fordøjelsessystemet. Vi har plads til 15 patienter, derudover har vi 4 elektive senge. Vi varetager alle facetter af patientforløb lige fra den akutte til den terminale patient. Vi modtager patienter til elektiv indlæggelse i forbindelse med udredning og behandling. Ellers indlægges størstedelen af vores patienter via FAM.

Kirurgisk sengeafsnit B modtager patienter med sygdomme og symptomer fra nederste del af fordøjelsessystemet. Vi varetager alle facetter af patientforløb lige fra den akutte til den terminale patient. Vi har plads til 15 patienter, og størstedelen af vores patienter indlægges via FAM. Derudover modtager vi elektive patienter til operation og undersøgelse.

Vi varetager dagligt et Kirurgisk ambulatorium, og vi har forløbssygeplejersker tilknyttet de øvre og nedre cancerforløb.

Vi prioriterer et godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde til gavn for vores patienter. Vi er først og fremmest kendetegnet ved vores innovative og nysgerrige tilgang til vores speciale og for vores engagerede og yderst kompetente medarbejdere. Vi tilbyder kvalitet og høj faglighed, og der er altid mulighed for kvalificeret tværfaglig sparring. Gennem tæt samarbejde skaber vi det bedste forløb for patienterne i Kirurgien.   

Sundhedsservicesekretæren er ansat til at varetage det administrative arbejde i afdelingen til gavn for patienter og pårørende samt tværfaglige samarbejdspartnere i og udenfor afdelingen.

Sekretæren er ansvarlig for selvstændigt at udføre sine opgaver kompetent og kvalificeret ud fra gældende regler og arbejdsrutiner i afdelingen samt under hensyntagen til afdelingens ressourcer.

I januar 2020 flytter vi i nye lokaler, og du vil blive en del af afdelingens flytteproces.

Et udsnit af arbejdsopgaver

  • Afdelingens ansigt udadtil, tage imod telefonopkald og stille videre til rette vedkommende
  • Er fleksibel, mødestabil, ansvarsbevidst og selvstændig med lyst til nye udfordringer
  • Oprette fejl og mangler hos IT-service, teknisk afdeling og medicoteknisk afdeling
  • Betjene Cetrea og tjekke Posthus i Cosmic
  • Ad-hoc opgaver for afdelingssygeplejersken og plejepersonalet
  • Bestille transport til patienter og tolkebestilling
  • Bringe prøver til laboratoriet
  • Lave kaffe til personalet, hente frugt og rydde op i personalestue
  • Håndtere TUG

Arbejdstiden vil ligge mandag til lørdag indenfor tidsrummet 7-16.

Om dig

  • Er uddannet sundhedsservicesekretær eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Har en udpræget sans for god service

Vi tilbyder

  • Store personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • Engageret samarbejde og sparring
  • Individuel introduktion til stillingen (du tilknyttes to kontaktpersoner i introduktionsperioden)
  • Studiebesøg hvor du følger patientens fodspor
  • Indflydelse på egen arbejdsplan med stor fleksibilitet og mulighed for at skabe harmoni mellem dit arbejds- og privatliv  

Du er meget velkommen til et uforpligtende besøg i vores afdeling.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske i sengeafsnit A Karen Frandsen, mobil 23 69 58 30 eller mail: karen.frandsen2@rsyd.dk eller afdelingssygeplejerske i sengeafsnit B Theresa From-Eriksen, mobil 91 16 92 09 eller mail: theresa.frem-eriksen@rsyd.dk.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 27. oktober 2019. 

Inden endelig ansættelse indhentes referencer.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Jane Petersen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    208914
  • Quick-nr.
    382897
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Jane Petersen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    208914
  • Quick-nr.
    382897
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.