Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Klinikledelsessekretær til teamwork i Neurologisk Klinik Blegdamsvej

Vi søger en ny kollega til vores klinikledelsessekretær, Kathrine, i ledelsessekretariatet. Sammen skal I være den røde tråd og støtte for klinikledelsen i forhold til de mange administrative opgaver som dagligdagen byder på.

Som sekretær for klinikledelsen kan du forvente et spændende og selvstændigt job, hvor arbejdsopgaverne spænder vidt og du har kontakt med mange mennesker hver dag. Hverdagen kan være travl, men vi sætter en ære i at få løst opgaverne med kvalitet, effektivitet og kreativitet. Vi lægger vægt på imødekommenhed og hjælpsomhed i sekretariatet.

Neurologisk Klinik har til huse på både Rigshospitalet Blegdamsvej og Glostrup, hvorfor klinikledelsen deler sin tid mellem de to matrikler. Klinikledelsessekretariatet på Blegdamsvej varetager primært opgaver relateret til denne matrikel. Du kan læse mere om Neurologisk Klinik her

Stillingen er på 37 timer og til besættelse pr. 1. december 2019.

Klinikledelsessekretariatet varetager i fællesskab følgende opgaver

  • Telefon-mail-kalender for klinikledelsen
  • Mødeindkaldelser og referater
  • Sekretærbistand for diverse mødefora
  • Ansættelse af personale
  • Varebestilling og fakturering (SAP)
  • Besvarelse af forespørgsler og klagesager
  • Ad hoc opgaver i klinikledelsessekretariatet, herunder bestilling af rejser, booke lokaler og sørge for forplejning til møder/arrangementer 


Dine personlige opgaver bliver bl.a.

  • Kvalitetssikring og indberetning af kvalitetsdata (DAP)
  • Registrering af løn for læger i Modul Tjenestetid
  • Arbejdsplan for læger i samarbejde med den ansvarlige læge – herunder udrulning af plan og opdateringer
  • Div. opgaver i SP, specielt i forhold til vores neurovaskulære ambulatorium
     

Vi forventer, at du

  • Er uddannet lægesekretær
  • Er rutineret SP bruger
  • Gerne har erfaring med hospitalets øvrige IT-systemer
  • Har en høj grad af selvstændighed og kan tage personligt initiativ og ansvar
  • Er fleksibel og i stand til at manøvrere i en arbejdsdag med skiftende og mangeartede opgaver
  • Sætter professionalismen højt, er serviceminded og har positiv tilgang til nye udfordringer
  • Har god situationsfornemmelse og kan holde diskretion
  • Er god til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt

Hvis du er blevet interesseret i stillingen og har spørgsmål til den, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Egelund, tlf. 3545 2746, klinikchef Jesper Erdal, tlf. 3545 2087 eller klinikledelsessekretær Kathrine Rottwitt, tlf. 3545 2089.

Ansøgningsfrist

Mandag den 28.10.19.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mette Egelund
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    220785
  • Quick-nr.
    383069
  • Indrykningsdato
    15-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Egelund
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    220785
  • Quick-nr.
    383069
  • Indrykningsdato
    15-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.