Region Midtjylland

Kirurgisk, Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Hospitalsenheden Vest søger 1 lægesekretær til 15 måneders vikariat, fuld tid, Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Herning

Stillingen ønskes besat pr. 1.12.19 og er på 37 timer/uge.
 
Har DU lyst til at være en del af det dynamiske og engagerede sekretærteam i Sekretariatsfællesskabet Gynækologi, Urinvejskirurgisk og Kirurgi ?
Vil du deltage i det forberedende arbejde omkring udflytningen til Gødstrup ?
Så vil vi glæde os til at byde dig velkommen i Kirurgisk Afdeling, Herning. 
 
Vi søger 1 ny kollega, der brænder for faglig udvikling og gode patientforløb, som tør udfordre vanetænkning og forstår at omsætte frugtbare ideer til ændret praksis – og som meget gerne må have erfaring fra det kirurgiske speciale.
 
Stillingen
  • 1 vikariat på fuld tid eller efter aftale til rotationstilling mellem Endoskopiafsnittet  og sengeafsnit
  •  For stillingen gælder, at der må påregnes arbejdstid, der ligger i såvel dag- som aftentid (senest til kl. 20.15) på hverdage samt weekendarbejde fra kl. 8-14 (p.t kun søndag og ca. 4-6 gange årligt)
 
Hvem er vi ?
  • I sekretariatsfællesskabet er vi 48 lægesekretærer som udfører specialerelaterede opgaver indenfor gynækologi, urinvejskirurgi og kirurgi i den nuværende organisering.
  • Vi spiller en central rolle i hele patientforløbet og anvender både brede og dybe kompetencer i løsningen af alle opgaver
  • Vi er optaget af, at vi i fællesskab får skabt patientforløb af høj kvalitet og samtidig udvikler os sammen
  • Vi planlægger den daglige opgaveløsning på ugentlig basis
  • Vi har travlt med flytteforberedelser til udflytningen primo 2021, hvor vi flytter til Regionshospitalet Gødstrup.
  • Vi søger en ny kollega, primært til Kirurgisk Afdeling.
 
Vi gør opmærksom på, at der løbende kan ske ændringer i organisations- og ledelsesstrukturen for sekretariatsopgaverne frem mod flytningen til Regionshospitalet Gødstrup.
 
Sekretærerne i Kirurgiske Afdeling arbejder i 3 velfungerende teams:
  1. Ambulant-/sekretariatsteam, hvor der varetages opgaver i forbindelse med blandt andet forundersøgelser, kontroller og operationer for Kirurgisk Ambulatorium.
     
  2. Endoskopiafsnittet, hvor der også varetages ambulante opgaver i forbindelse med kikkertundersøgelser.
     
  3. Sengeafsnitsteamet, hvor der sidder 2 sekretærer på sengeafdelingen fast og yderligere 4 sekretærer indgår i rotationsstilling.
     
Alle tre teams deltager i rotationsordning med rotation mellem hhv. senge
 og Kir. Amb., senge og endo., Kir. Amb. og sekretariat.  Ikke alle sekretærer indgår i rotationsordningen.
 
Jobrotation sker i begge teams med 4 ugers interval.
 
Vi har personalemøde for det samlede sekretariat efter behov.
Derudover ugentlige morgenmøder med info og faglig sparring.
 
Du vil få megen kontakt til såvel patienter/pårørende som personale fra både egne afsnit og andre afdelinger.
 
Faglig og organisatorisk profil
Kirurgisk Afdeling varetager den kirurgiske funktion for den vestlige del af Region Midtjylland. Optageområdet har ca. 300.000 borgere og dækker et stort areal.
Kirurgisk Afdeling omfatter aktiviteter på Regionshospitalet Herning.
Afdelingens kendetegn er:
  • Sammenhængende patientforløb, hvor tværfagligheden er vigtig
  • Evidensbaserede/forskningsbaserede patientforløb
  • Et højt fagligt niveau
Afdelingens hovedfunktion er:
  • Behandling af tarmkræft, inkl. rectumcancer
Der er et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde mellem Kirurgisk Afdeling og de øvrige afdelinger på hospitalet, hvor Endoskopiafsnittet forestår en del undersøgelser og behandlinger ved skopi på fortrinsvis medicinske og kirurgiske patienter.
Kirurgisk Afdeling har 2 sengeafsnit med i alt 38 senge (34 kirurgiske og 4 gynækologiske) Endoskopiafsnit samt Kirurgisk Ambulatorium.
Du vil være en vigtig samarbejdspartner i ét af de 2 sengeafsnit, hvor sekretæropgaverne koncentrerer sig om modtagelse af elektive patienter, telefonbetjening for afsnittet, administrative opgaver i forhold til patientforløbene samt ad hoc opgaver i samarbejde med afsnittets sygeplejerker og læger. 
 
Afdelingen indgår i screeningsprogrammet for tarmkræft.
 
Vi er 133 medarbejdere, heraf 22 lægesekretærer samt 1 kontorassistent. Herudover har vi et tæt samarbejde med sekretæren for Kirurgisk Forskningsenhed.
 
Som afdeling lægger vi vægt på, at vi
  • trives med at gå på arbejde og har et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk
  • har et godt tværfagligt miljø blandt engagerede og aktive kolleger
  • har en god omgangstone og behandler hinanden godt
  • har udfordringer og et selvstændig og afvekslende job
  • har medindflydelse og tager medansvar for de daglige opgaver og udviklingstiltag
  • har et højt serviceniveau for alle vore samarbejdspartnere
  • har fokus på faglig udvikling
  • giver god introduktion og tid til oplæring
  • har en åben og ligeværdig dialog med et højt informationsniveau
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Se stillings- og funktionsbeskrivelse
 
Personprofil
Se stillings- og funktionsbeskrivelse.

Stillings- og funktionsbeskrivelse
 
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte sekretariatsleder Jette Vollbrecht Amdi på tlf. 2465 3765 eller mail jette.amdi@rm.dk eller koordinator Lajka Haahr på telefon 7843 5356 eller mail lajhaa@rm.dk
 
 
Ansættelse fra 1.12.2019 til 28.2.2021 eller efter nærmere aftale, evt med mulighed for forlængelse.
 
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Kun ansøgere med godkendt lægesekretæruddannelse vil komme i betragtning til stillingen.
 
IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning CV og uddannelsesbevis.
 
Ansøgningsfrist: Onsdag den 23.10.19
 
Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag den 28.10.19 om eftermiddagen.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Conny Bærentzen
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    20054
  • Quick-nr.
    383077
  • Indrykningsdato
    15-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Conny Bærentzen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    20054
  • Quick-nr.
    383077
  • Indrykningsdato
    15-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.